Kurt Kara: Den succesfulde spekulant tøjler sin dopaminrus
Det neurologiske belønningsmiddel dopamin, er meget kendt blandt både psykologer og neurologer – men ikke så kendt blandt investorer. Det skyldes formentlig, at dopamin og andre former for neurologiske signalstoffer ikke optræder særlig ofte i økonomisk litteratur eller for den sags skyld i ens almindelige daglige læsestof. Alligevel er man nødt til at kende til dette særlige stof, for bedre at kunne forstå hvorfor man skal passe på hvad man foretager sig, når man investerer i værdipapirer.
Den menneskelige hjerne er et fantastisk organ, og i hjernen – som er investorens vigtigste redskab – optræder forskellige former for signalstoffer. Dopamin i er i det henseende et af de allervigtigste, idet det er hjernens belønningsstof. Dopamin udløses af en sejr på slagsmarken, en sejr i kærlighedslivet eller hvis man på den ene eller anden måde vinder en styrtende stor bunke penge.
Med andre ord er dopamin moder naturs belønning af en indsats, og det giver så stort et sus. Det er så dejlig en fornemmelse, at dopamin rent faktisk er vanedannende. F.eks. har man opstillet forsøg med rotter, hvor rotterne kunne trykke på to knapper: En knap der gav dem mad, og en anden knap der af og til gav dem dopamin. Resultatet var rystende: rotterne, der fik dopamin, ville have mere dopamin, og selvom man stoppede med at belønne dem for at trykke på dopaminknappen, så trykkede de på denne knap, indtil de segnede om af sult og udmattelse. Hjernens belønningsstof er med andre ord lige så vanedannende som narkotika.
Dopamin udløses som sagt når man vinder i krig eller kærlighed. Men også når man vinder i spil. Det betyder, at hvis man spekulerer kortsigtet i aktier og får en stor her-og-nu gevinst, så oplever man et stort dopaminsus og føler sig usårlig. Desværre vil dette sus skabe en afhængighed til signalstoffet, og man ønsker derfor at spekulere mere og mere – også selvom man intet opnår andet end at miste penge og som rotterne falder om af økonomisk afmatning. Dopaminafhængighed kortslutter på mange måder det rationelle i os mennesker, og derfor skal man være meget bevidst om denne proces.
Der er heldigvis alternativer. Rationalitet fremmes nemlig af et helt andet og anderledes signalstof, oxytocin, der også er et belønningsstof men som udløses af f.eks. nærvær med familien, hunden og når man går hånd i hånd med sin kæreste. Oxytocin kaldes også for kærlighedshormonet eller klanstoffet, fordi det får f.eks. mænd til at værne mere om familien, men det vigtigste i relation til denne artikel er at oxytocin, i modsætning til dopamin, er rationalitetsfremmende.
En langsigtet investor bør derfor bruge mere tid på familien, hunden og dermed få naturens gode belønning, oxytocin, der fremmer korrekte investeringsbeslutninger, og samtidigt undgå kortsigtede spekulationsforretninger, der på sigt vil skabe en form for dopaminafhængighed, der kortslutter den rationelle beslutning og investering.
