Fortsæt til indhold

Investorerne strømmer til - fonde er ved at lukke hullet efter finanskrisen

Under og efter finanskrisen forsvandt investorerne fra landets investeringsforeninger - nu er tallet dog tilbage på niveau med 2007.

Investor

5.000. Så mange nye private investorer kom til i de danske investeringsfonde i årets første måned. Det viser tal fra VP Securities, skriver investeringsforeningernes brancheforening Investeringsfondsbranchen (IFB).

Dermed nåede det samlede antal danskere, som har placeret penge i de danske investeringsfonde, op på næsten 840.000. Dermed er antallet af private investorer steget i mere end to år, efter at tallet raslede ned i årene efter krisen. Men med de seneste års udvikling er fondene ved at lukke hullet efter finanskrisen.

I sommeren 2007 havde 875.000 private investorer placeret penge i de danske investeringsfonde. Tallet nåede ned på 760.000 ved udgangen af 2014 investeret i fondene.

»Udviklingen viser, at mange danske opsparer leder efter et bedre afkast end de ca. 0 pct. i rente, man kan få på bankkontoen. Hvis man vil have muligheden for et højere afkast, skal man også påtage sig større risiko. Det kan man gøre på en nem og betryggende måde i investeringsfonde, hvor man får en god risikospredning uanset, hvor mange penge man investerer. På den måde er opsparing i investeringsfonde for alle,« udtaler Anders Klinkby, adm. direktør i IFB.

De private, der investerer på denne måde, har i gennemsnit placeret 668.000 kr. i investeringsfonde. For mænd lyder tallet i gennemsnit på i, mens det for kvinder er 569.000 kr.

Artiklens emner
Anders Klinkby