Nu kommer renteulven
Indrømmet. I otte år har vi talrige gange hørt finansfolk advare om, at renten vil stige. Fakta er dog, at renterne har været konstant faldende siden 2008. Altså er enhver forudsigelse om rentestigninger gjort til skamme, og det har gjort investorer og boligejere tonedøve over for advarslerne om snarlige rentestigninger. Perioden minder om historien om Peter og Ulven. Så hvorfor bruger jeg mere spalteplads på det?
Lad os huske på, at renten er prisen på penge og sammensættes som en funktion af realrenten og inflationen. Skal renten ændres, skal det være som et resultat af en ændret realrente og/eller inflation. Problemet har været, at råbet om »ulv!« ikke har argumentet ud fra denne årsagsforklaring. Der har i denne periode ikke eksisteret et inflationspres eller realrentepres, hvorfor effekten på renten er udeblevet.
Situationen i dag er, at de makroøkonomiske og politiske omstændigheder er sat op til en perfekt storm. I USA er arbejdsløsheden faldet fra 10 pct. i 2009 til 4,7 pct. i 2017, hvilket er fuld beskæftigelse. Der er dermed ikke mere luft til vækst i økonomien, og enhver nyansættelse, investering eller virksomhedsopstart vil naturligt lede til et lønpres og dermed til inflation.
I Washington ønsker præsident Trump at kickstarte økonomien og opprioritere amerikanske interesser. Dette skal gøres gennem nye investeringer i infrastruktur, investeringer i forsvaret og skattelettelser, altså en ekspansiv finanspolitik, som skaber øget inflation. Derudover skal illegale indvandrere udvises, hvilket vil reducere arbejdsstyrken og betyde øget lønpres og dermed inflation.
Kombineres dette med Border Tax Adjustment (BTA), som er republikanernes nye skatteforslag, hvor import af udenlandske varer bliver ekstra beskattet, mens amerikanske eksportvarer får et skattefradrag, kan det skabe en endnu større inflationspres i USA.
Der er heller ikke nogen hjælp fra råvarepriserne, som nu er stabiliseret. De faldende råvarepriser har ellers hjulpet meget på den faldende inflation ved at falde med ca. 40 pct. siden 2008, iflg. S&P/GS indekset.
På trods af alle disse advarselslamper gennemføres stadig en meget lempelig pengepolitik fra verdens centralbanker. Dvs. pengeudbuddet vil stadig være enormt og holde realrenten lav. I Europa har vi en meget lempelig pengepolitik, og med vores negative renter i Danmark er vi ét af de førende lande.
Inflationsforventningerne er allerede begyndt at stige på de finansielle markeder i både USA og Europa. Dog fra meget lave niveauer. Indtil videre har det mest presset amerikanske renter lidt op og kun i begrænset omfang i Europa. Det har betydet, at renteforskellen mellem 10-årige statsobligationer i USA og Europa nu er på det mest ekstreme niveau siden slutningen af 1980’erne. Inflationen i Europa har historisk været mere træg end i USA, men omvendt vil den med lidt forsinkelse ramme Europa og dermed Danmark.
Mit opråb om rentestigninger bygger altså på forventninger om stigende inflation. Stigende renter kommer som et produkt af makroøkonomiske og politiske forhold og ikke som en naturlov.
I dag har vi i Europa en årsinflation på 1,8 pct. og stadig negative renter. Det er helt unaturlige sammenhæng. Som investor bør man derfor forsøge at finde måder at renteafdække sine investeringer. Og for private boligejere handler det om at fastlåse renten, mens tid er.
