Fortsæt til indhold

Her er de 25 mest overbetalte topchefer

Årslønninger på over 100 mio. kr. er ikke usædvanligt blandt topcheferne i USA. Men er de pengene værd?

Marissa Mayer, der står i spidsen for it-giganten, Yahoo, er nummer 11 på listen over de mest overbetalte topchefer i USA. Foto: Julie Jacobson/AP
Investor

Mens den amerikanske arbejderklasse har oplevet løntilbagegang siden 1970’erne - når man renser for inflation - kan det samme ikke siges om landets topchefer. Ifølge Economic Policy Institute steg topcheferne i de store amerikanske selskabers løn med 943 pct. fra 1978 til 2015.

Den udvikling har givet anledning til at se på, om topcheferne er de mange penge værd. Det har nonprofitorganisationen ”As You Sow” sat sig for. Ved at sammenligne topchefernes lønninger med den værdi, de har tilført selskabet, hvor de er ansat, har de udarbejdet en liste over de topchefer, der ifølge As You Sow er de mest overbetalte.

Herhjemme lever diskussionen også i bedste velgående for tiden. Var det f.eks. okay, at topchefen i Nets, Bo Nilsson, fik over en halv milliard for at føre et underskudsgivende selskab på børsen - et selskab, som har kostet aktionærerne milliarder?

Bo Nilsson har fået et stort beløb i dansk sammenhæng, men det er intet oppe imod de cifre, man slynger om sig i USA.

Her er listen over de 25 mest overbetalte topchefer blandt selskaberne i det brede amerikanske aktieindeks S&P 500. Lønnen består både af en fast grundløn, bonusser, aktiebonusser osv.:

SelskabAdm. DirektørÅrlig løn i mio. kr.
1CBSLeslie Moonves398
2Salesforce.comMarc Benioff234
3Discovery CommunicationDavid M. Zaslav227
4General Growth PropertiesSandeep Mathrani275
5Regeneron PharmaceuticalsLeonard S. Schleifer333
6OracleSafra A. Catz og Mark V. Hurd747
7ViacomPhilippe Dauman380
8Vertex PharmaceuticalsJeffrey M. Leiden203
9Honeywell InternationalDavid M. Cote242
10CVS Health CorporationLarry J. Merlo203
11Yahoo!Marissa A. Mayer253
12General ElectricJeffrey R. Immelt229
13General MotorsMary T. Barra201
14Morgan StanleyJames P. Gorman155
15SL Green Realty CorporationMarc Holliday162
16ComcastBrian L. Roberts254
17ExxonMobilRex W. Tillerson192
18Bed Bath & Beyond Inc.Steven H. Temares136
19Goldman SachsLloyd C. Blankfein158
20Wynn ResortsStephen A. Wynn145
21Chesapeake EnergyRobert D. Lawler108
22BlackrockLaurence D. Fink181
23Ralph LaurenRalph Lauren168
24Universal Health ServicesAlan B. Miller144
25Citrix SystemsRobert M. Calderoni138

Man kan dykke dybere ned i konklusionerne her: As You Sow

Artiklens emner
CBS Corporation