Omsætningen stiger i Rovsing - men der skrues ned for driften
Rovsing omsatte for 9,3 mio. kr. i tredje kvartal.
/ritzau/FINANS
Rovsing skruer en smule ned for forventningerne til sin EBITDA for hele året, da de nu melder en forventning på 0-2 mio. kr. i stedet for 1-3 mio. kr.
Det fremgår af selskabets regnskab for tredje kvartal i det forskudte regnskabsår 2016/2017.
Rovsing fastholder til gengæld forventningen om en omsætning for hele året på 35-40 mio. kr. Omsætningen i tredje kvartal landede på 9,3 mio. kr. mod 6,3 mio. kr. i samme periode sidste år.
EBITDA i tredje kvartal blev et underskud på 0,1 mio. kr., hvilket er en tilbagegang i forhold til overskuddet på 0,4 mio. kr. i samme periode sidste år.

