Forestil dig et aktiemarked uden aktive investorer
Debatten omkring aktiv versus passiv forvaltning fortsætter i takt med, at stadig flere penge strømmer ind i de passivt forvaltede fonde. Alene sidste år gik der ifølge Morningstar 285 mia. USD ud af de aktive forvaltede fonde, samtidig med at de passive fonde tiltrak mere end 428 mia. USD.
I min verden er det dog ikke et spørgsmål om enten eller. Begge typer forvaltning har sin berettigelse og kan med fordel kombineres i en effektiv investeringsløsning. Jeg er dog bekymret, hvis udviklingen fortsætter og den passive forvaltning for alvor får overtaget.
Indeks-fondene er nemlig tilbageskuende og sonderer ikke mellem dyrt eller billigt prisfastsatte selskaber. Den passive forvaltning foretager i modsætning til de aktive forvaltere ikke en kritisk vurdering af de virksomheder, som indgår i porteføljen. Det er alene markedsværdien, der afgør det enkelte selskabs andel af porteføljen. Prisdannelsen på aktiemarkedet vil blive langt mindre effektiv og risikoen for alvorlige prisbobler øges.
I 1989 ville det for et eksempel have betydet, at man som investor i en global aktieindeksfond ville have haft 44 procent af sine penge placeret i japanske aktier. Eller i år 2000, hvor 25 procent af pengene ville have stået i teknologiaktier, der efterfølgende ville have medført et voldsomt værditab.
En anden og ikke uvæsentlig konsekvens vil være risikoen for manglende villighed blandt investorerne til at tilføre den nødvendige kapital f.eks. ved nye børsnoteringer. Et aktiemarked, som alene bygger på en passiv investeringstankegang vil miste sin dynamik og blive ineffektivt til skade for investorerne og samfundet.
Når den sunde fornuft erstattes af ren matematik, kan risikoen ligeledes være, at der bliver taget mindre hensyn til ansvarlige og bæredygtige investeringer. Bestikkelsessager, børnearbejde og forurenende virksomheder vil ikke blive straffet af investorerne i samme udstrækning, som det ofte er gældende i dag.
Alligevel bør man til en vis grad hilse de passive investeringer velkomne. De bør nemlig, alt andet lige, give de dygtige aktive forvaltere større muligheder for, at finde attraktivt prisfastsatte aktier og nyde godt af, at den passive forvaltnings manglende reflektering over potentielt undervurderede selskaber med et stort kurspotentiale.