10 år med eller 10 år siden finanskrisen?
Det er nu omkring 10 år siden, at finanskrisen startede. Der havde været tilløb til den siden 2006, men i sommeren 2007 bredte uroen sig fra det amerikanske subprime-marked til finansmarkederne verden over.
Aktiekurserne begyndte deres langvarige nedtur, og obligationsrenterne faldt vedholdende fra 5,25 pct. i USA og 4,75 pct. i Tyskland målt med 10-årige statsobligationer. Finanskrisen resulterede i den dybeste nedtur for verdensøkonomien siden 1930’erne, blandt andet fordi den også ramte banksystemet og kreditgivningen.
Man kan bruge dette 10-års jubilæum til at reflektere lidt over, om finanskrisen er overstået eller ej? På de fleste parametre er svaret »ja, men…«
Finanskrisen er fortid i den forstand, at verdensøkonomien har været i fremgang gennem flere år: USA er sandsynligvis på vej mod det længst varende opsving siden anden verdenskrig. Rekorden vil blive slået, hvis opsvinget varer ved til mindst første kvartal 2019, hvilket vi anser for sandsynligt.
Eurozonens økonomi har været i fremgang de seneste fire år, og opsvinget synes aktuelt at blive stadig mere robust.
Finanskrisen er også fortid i den forstand, at aktivpriserne har været stigende igennem flere år: Aktiekurserne i de fleste lande har for længst passeret toppene fra 2007, stærkest i USA hvor S&P 500-aktieindekset ligger 60 pct. højere end dengang, og noget mere beskedent for Eurostoxx 50-indekset, der ligger 10 pct. højere. Også priserne på ejerboliger er stigende og har i eurozonen faktisk passeret førkrise-niveauet, målt med Eurostats pristal.
Derimod befinder vi os stadig i finanskrisens skygge vurderet på, at pengepolitikken er forblevet historisk lempelig i de fleste lande. Kun i USA er forsigtige stramninger blevet påbegyndt.
Sjældent har afstanden mellem de pengepolitiske renter og aktiviteten i samfundsøkonomien været så stor som nu, hvilket grundlæggende tyder på, at centralbankerne endnu ikke er overbeviste om, at det økonomiske opsving er selvbærende.
Blandt andet er privatforbruget og erhvervsinvesteringerne endnu ikke nået op på før-krise niveauet i hverken USA eller i eurozonen. Konsekvensen af den lempelige pengepolitik er unaturligt lave obligationsrenter set i lyset af konjunkturerne.
Også inflationen er forblevet overraskende lav set i lyset af det mangeårige økonomiske opsving. Det tyder på, at der fortsat er ledige ressourcer i økonomien, især i eurozonen. Med andre ord bærer vi stadig rundt med resterne af finanskrisen her 10 år efter.
Ser vi fremad, forventes den økonomiske fremgang at fortsætte, og pengepolitikken vil uundgåeligt skulle strammes overalt. Det store spørgsmål er, hvordan centralbankerne slipper ud af den historisk lempelige pengepolitik uden at påvirke aktivpriserne for voldsomt og dermed lægge kimen til den næste økonomiske nedtur.
Kun tiden vil give svaret.
