Investor

Modvind for små børsdebutanter

Efter markant børstørke er to små nye virksomheder kommet i hver sin slags modvind.

Artiklens øverste billede
Tre af grundlæggerne af it-virksomheden Conferize, Jon Schäffer (t.v.), Cecilie Ena Lise Pedersen og Martin Ferro-Thomsen forsøgte at skaffe kapital i USA. Betingelsen var, at de skulle flytte over Atlanten for at få pengene. Det ville de ikke, så virksomheden blev i stedet børsnoteret i Danmark, hvor den første kursudvikling har været meget positiv, men der nu er opstået en vis modvind. Foto: Mik Eskestad

Den ene hænger noget i bremsen. Den anden lignede en himmelstormer - men et kritisk indlæg har sendt den tilbage mod udgangspunktet med markant tempo.

Sommerens to små danske børsdebutanter, Conferize og Greenmobility, er ellers stormtropperne, der helst definitivt skal bryde den massive belejring, som børsen i Stockholm har lagt på mindre danske børsnoteringer.

Svenskerne har i en årrække kapret så godt som samtlige mindre noteringer fra den danske søstervirksomhed - en trend, som de to nye på minibørsen First North gerne skulle bryde definitivt. Derfor er forventningspresset også lidt større på dem end ellers, lød det tidligere på sommeren fra den danske børschef Nikolaj Kosakewitsch:

»Desto større First North bliver som platform i takt med, at der kommer flere noteringer, desto mere legitim og vigtig en del af det finansielle økosystem bliver den også.«

Men tirsdag hænger Greenmobility fortsat fast lige omkring udbudskursen på 150, mens Conferize, der ellers har oplevet markant tidlig kurssucces, er kommet i modvind.

Den negative udvikling for Conferize skal ifølge dagbladet Børsen i høj grad tilskrives et indlæg, som iværksætteren Nicolai Frisch skrev på Euroinvestor-platformen tidligere på måneden.

Her anklagede han en håndfuld observatører og investorer for at tale lige lovligt positivt om Conferize-aktien under kursopturen - en anklage, samtlige afviser over for Børsen - og rettede samtidig et hårdt angreb mod udviklingen i Conferize og virksomhedens prospekt:

Conferize prospekt er det ringeste prospekt jeg til dato har læst.

Nicolai Frisch, iværksætter, i et indlæg på Euroinvestor

»I 2015 fik Conferize 4 mio af markedsmodningsfonden til at udvike platformen. Af ansøgningen fremgår det, at Conferize forventer 95 mio kr i omsætning i 2020. Er dette estimat ændret? Det fremgår ingen steder af prospektet«

»Conferize prospekt er det ringeste prospekt, jeg til dato har læst. Men det fremgår dog, at et af Conferize ben er "billetsalg". Men nu har jeg været igennem plus 50 events på platformen og enten linker registrer til arrangørens side, linket virker ikke eller linker til Eventbride. Så hvor mange billetter har platformen til dato solgt? Jeg kan ikke finde det noget sted i prospektet,« skrev Frisch blandt andet og angreb også aktivitetsniveauet på selskabets platform:

»Hvis man kigger på antal opslåede events på Conferize de sidste seks måneder, er der 2.700 events. Af dem er der maksimalt 100 events med reel aktivitet. Resten af arrangementerne virker, som om de blot er autooprettede med kun 1 deltager.«

Conferize afviser over for avisen kritikken med henvisning til, at prospektet lever op til Nasdaq First Norths regler, og er godkendt af Finanstilsynet.

Finanstilsynets godkendelse af prospekter er dog i den sammenhæng blot et tjek af, om det indeholder de påkrævede oplysninger.

fter tre års arbejde med at skabe aktivitet blandt eventdeltagere og potentielle eventdeltagere er vores konklusion, at dette indtil videre på ingen måde er lykkedes

Morten W. Langer, chefredaktør, Økonomisk Ugebrev

Også Økonomisk Ugebrev-chefredaktør Morten W. Langer har for nylig været ude med kritik af Conferize-aktien, som han i et indlæg lørdag kaldte 70 pct. overvurderet og smed et kursmål på 5 kr. efter. Da stod aktien i 17,4 kr. - i dag handler den i 13,6 kr.

»I det hele taget synes der at være ekstremt begrænset reel aktivitet på Conferizes event platform. Efter tre års arbejde med at skabe aktivitet blandt eventdeltagere og potentielle eventdeltagere er vores konklusion, at dette indtil videre på ingen måde er lykkedes,« lød en del af kritikken fra redaktøren.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.