Er det godt eller skidt, at renten stadig er unormalt lav?

Sommerferien er over os, hvilket får undertegnede til at huske en familietur med biltoget fra Hamburg ned gennem Tyskland i kriseåret 2009. "Arbejdsløse” godsvogne stod dengang hensat på snart sagt alle ledige sidespor, fordi krisen fik produktionen til at falde og dermed også behovet for at transportere varer.

Nu er tiderne imidlertid blevet bedre igen. Tysk og europæisk økonomi blomstrer, og de tyske statistikker fortæller, at fragtmængderne sætter nye rekorder. Lastbiler og godstog har fået travlt igen. Hvad er koblingen mellem disse iagttagelser og den finansielle verden? Svaret er en forundring over den fortsat unormalt lave obligationsrente, også efter de seneste ugers rentestigninger. Det kan illustreres ved at se på realrenten, dvs. obligationsrenten korrigeret for inflationen. Realrenten i Tyskland er aktuelt på -0,9 pct. (nominel 10-årig rente på 0,6 pct. minus inflationen på 1,5 pct.). Det langsigtede gennemsnit for den 10-årige tyske realrente ligger på 2,2 pct. siden 1993, og det dækker perioder med høj- såvel som lavkonjunkturer.

Den 10-årige realrente ligger aktuelt knap 3 procentpoint lavere end det historiske gennemsnit, og det til trods for, at tysk økonomi aktuelt befinder sig i en højkonjunktur med en BNP-vækst på knapt 2 pct., hvilket er højere end normalvækstraten i Tyskland.

Betyder det, at den 10-årige tyske statsrente står foran at skulle stige 3 procentpoint? Det gør den næppe, så længe ECB, den europæiske centralbank, fortsætter med at føre en historisk lempelig pengepolitik med 0-rente politik og obligationsopkøb for 60 mia. euro pr. måned.

Er det godt eller skidt, at renten er stadig unormalt lav? Lav rente er ”godt”, fordi det støtter opsvinget i europæisk økonomi og sikrer, at mange lande deltager i fremgangen, fremfor kun nogle få stærke lande. Men ulempen er, at renten risikerer at blive for lav for et land som Tyskland, der har et væksttempo, der ligger over det langsigtede normale, men som samtidig har en lang realrente, der er tæt på et historisk lavpunkt.

De to ting hænger ikke sammen. Risikoen er, at Tyskland kan løbe ind i en overophedning af økonomien, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft og varer tilsammen ender med at presse inflationen op. Endnu er det ikke sket. Tyskerne har været dygtige til at holde lønstigningstakten moderat på trods af en boomende arbejdsmarked. Men ingen træer gror som bekendt ind i himlen, og på et eller andet tidspunkt vil den stærke økonomi give sig udslag i stigende inflation. Hvis/når det sker, vil ECB med stor sandsynlighed træde hårdt på den pengepolitiske bremse, og vi risikerer bratte stigninger i obligationsrenterne.

Under alle omstændigheder peger rentepilen opad, så det bliver en stor udfordring at skabe afkast på obligationsinvesteringer den kommende tid.

Af Bjarne Kim Kogut, chefanalytiker, Arbejdernes Landsbank