Fortsæt til indhold

Billionforvalter tror på (endnu) større optur for eksotiske aktier

Emerging markets er buldret frem siden nytår, og opturen vil fortsætte lyder det fra stor amerikansk kapitalforvalter.

Investor

Emerging Markets har i mange år været aktiemarkedet, som alle har elsket at hade. Men det er der blevet vendt godt og grundigt om på i år, hvor det store aktieindeks MSCI Emerging Markets med en stigning på næsten 17 pct. er løbet fra både det amerikanske, europæiske, globale og danske aktiemarked.

De mere eksotiske aktiemarkeder har haft det bedste halve år siden finanskrisen satte ind, og 2017 har samtidig budt på de bedste første seks måneder af året siden 1999. Stigningerne er fortsat ind i juli og august, hvor sidstnævnte måned dog også har budt på udsving grundt den kamp på ord, som har stået på mellem Nordkorea og USA.

Med stigningerne på aktiemarkedet har Emerging Markets gjort frygten om dårlige tider pga. en forventning om handelsrestriktioner fra Donald Trumps side til skamme. Og i den store amerikanske kapitalforvalter T. Rowe Price, der forvalter ca. 5.700 mia. kr., forventer man, at fremgangen for Emerging Markets vil fortsætte.

Kapitalforvalteren har bl.a. russiske aktier i søgelyset.

»Russiske aktier handler i dag med en rabat på 50% i forhold til andre emerging markets, og vi har flere interessante investeringsidéer i Rusland,« skriver Leigh Innes, der har titel af portfolio specialist i T. Rowe Price i en kommentar til markedsudviklingen.

Tidligere på året annoncere MSCI, at kinesiske A-aktier bliver optaget i indekset MSCI Emerging Markets. Det har gjort Kina mere interessant for investorerne, lyder det fra T. Rowe Price, der mener, at der er gode muligheder for at finde interessante aktier i Kina, da mange aktier er undervurderede.

»Vi har investeret i kinesiske A-aktier i flere år, og vi ser fortsat fremgang i det kinesiske forbrug, hvilket vil sikre en række mærkevareproducenter fortsat fremgang. Endelig har ejendomsmarkedets stærke udvikling smittet af på møbelproducenter og producenter af hårde hvidevarer,« skriver Leigh Innes.

Artiklens emner
T. Rowe Price