Statistik og statistik kan være to forskellige ting
Finansmarkedet er storforbruger af makroøkonomiske statistikker, når markedsdeltagerne skal vurdere, hvor udviklingen bevæger sig hen, og der skal stilles priser på værdipapirerne. Makroøkonomiske statistikker er dog langt fra en eksakt videnskab som naturvidenskaben, men i høj grad et udtryk for nogle (kvalificerede) valg af, hvad det skal indgå i beregningerne. Det kan i nogle tilfælde give meget forskellige signaler, illustreret med Irlands BNP-tal.
Irland overraskede alt og alle ved at få en astronomisk høj BNP-vækst i 2015 på hele 26%. Det stod klart for de irske statistikere, at der måtte være noget galt ved tallene, og der blev iværksat en undersøgelse i det irske statistikbureau. Det har resulteret i nogle rapporter, hvor konklusionen er, at de officielle BNP-tal bliver skævvredet af de mange multinationale selskaber, der bruger Irland som skattely grundet den lave irske selskabsskat på kun 12,5 pct. Det puster indtjeningen op i selskabssektoren og dermed det irske BNP, men er jo ikke udtryk for højere aktivitet i den irske økonomi som sådan.
Det irske statistikbureau har derfor lanceret en ny opgørelsesmetode for økonomien, som er uden de multinationale selskabers påvirkning. Fremover vil Irland derfor udsende dels de traditionelle BNP-tal (på kvartalsbasis), som alle andre lande udsender, og dels en ny opgørelsesmetode, som de kalder GNI* (Modified Gross National Income). Den kommer på årsbasis. Forskellen mellem BNP og GNI* er især, at profitter fra de multinationale selskaber er pillet ud af beregningerne.
Målt med de traditionelle BNP-tal er Irland en økonomi på 275 mia. euro, hvorimod økonomien kun er på 189 mia. euro målt med GNI*.
Det har betydning for centrale størrelser i EU’s budgetregler som eksempelvis statsgælden og statens budgetsaldo i pct. af BNP. Med de officielle BNP-tal er statsgælden på 75 pct. af BNP, altså ikke specielt alarmerende, men målt i forhold til GNI* vil statsgælden være oppe på 108 pct., dvs. højere end eksempelvis Spaniens statsgæld. Alligevel er renten på en 10-årig irsk statsobligation under det halve af renten på en tilsvarende spansk statsobligation.
Det nærliggende spørgsmål er så, om Irland har snydt investorerne ved at bruge et for højt BNP-tal? Svaret er nej, fordi BNP-tallet er beregnet ud fra den internationale standard for den slags, men det giver bare nogle skævheder på grund af Irlands specielle økonomi. Begge de irske BNP-mål er i princippet lige rigtige. Budskabet i dette er, at finansmarkedet reagerer på økonomiske nøgletal, der kan være diskutable, men omvendt er det den bedste information på det givne tidspunkt.
Af Bjarne Kim Kogut Chefanalytiker Arbejdernes Landsbank
