Investor

Mystiske Nets-handler sætter fut i fondsbørsen

Nets var ved middagstid den mest handlede aktie på børsen i København, uden at nogen kan forklare hvorfor.

Artiklens øverste billede
Nasdaq Copenhagen-børsen

Nets-aktien skabte tirsdag omsætning på Nasdaq Copenhagen-børsen, hvor den ved 13-tiden var den mest handlede aktie på dagen.

På godt fire timer var der solgt aktier for 363 millioner kroner, hvilket er langt mere end eksempelvis Novo Nordisk og Vestas, der ellers plejer at toppe listen.

Ingen kan imidlertid give en god forklaring på, hvorfor aktien er så ombejlet.

Den heftige handel blev udløst, da aktiens værdi på kort tid faldt med 15 procent, da anonyme udenlandske investorer solgte stort ud af deres beholdning.

Det kunne skyldes en ny udvikling i sagen om et muligt salg af virksomheden, der tilbage i juli måned fortalte, at man havde fået en henvendelse fra en interesseret køber.

Nets selv afviser dog, at der er nyt i sagen. Derfor kan en anden mulig forklaring være, at der simpelthen er tale om en fejl.

Som investeringsøkonom Pet Hansen fra Nordnet udtrykker det:

- Mest sandsynligt har en udenlandsk meget stor tommelfinger sat sig fast på salgsknappen og giver meget stor usikkerhed.

- Uanset hvad ser det meget mærkeligt og bemærkelsesværdigt ud, skriver han i en kommentar.

Den teori afvises imidlertid af overvågningschef Jakob Kaule fra fondsbørsen, som over for Ritzau Finans forklarer, at kursfaldet skete af flere omgange.

Berlingske Business skriver i øvrigt, at den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman har fået førsteret til at afgive et købstilbud på Nets.

Nets-aktien ligger tirsdag eftermiddag til et fald på 3,5 procent i kurs 153.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.