Fortsæt til indhold

Maersk Line får sydafrikansk godkendelse til tysk milliardopkøb

Maersk Line regner med at få milliardopkøb igennem i fjerde kvartal.

Investor
/ritzau/FINANS

Maersk Line, der er rederiet under Mærsk-koncernen, har fået de sydafrikanske myndigheders velsignelse til at overtage det tyske rederi Hamburg Süd.

Det skriver Bloomberg News.

Dermed har Maersk Line fået godkendelser fra blandt andet USA, Australien, EU, Mexico, Tyrkiet, Japan, Ecuador, Brasilien og nu altså også Sydafrika.

Tilbage venter der fortsat grønt lys fra en række nationer, herunder Kina og Sydkorea, men Maersk Line regner med at have dem på plads for derved at kunne lukke aftalen i fjerde kvartal i år.

Maersk Line annoncerede opkøbet af Hamburg Süd i december 2016. Købsprisen er på godt 4 mia. dollar, og for den pris kan Maersk Line, branchens største spiller, indlemme verdens øjeblikkeligt niendestørste containerrederi i flåden.

Artiklens emner
Maersk Line
Hamburg Süd