Fortsæt til indhold

Gyldent håndtryk til afgående direktør øger omkostningerne hos Solar

Solar venter at lande et driftsresultat for hele 2017 på cirka 285 mio. kr.

Investor
/ritzau/FINANS

Solar øger i sit regnskab for tredje kvartal forventningerne til sine omkostninger til restruktureringer med 15 mio. kr. til 35 mio. kr.

Stigningen skyldes blandt andet en ekstra check til selskabets afgående administrerende direktør, Anders Wilhjelm, der i begyndelsen af oktober blev erstattet af Jens Andersen med øjeblikkelig virkning.

Det fremgår af selskabets regnskab, der er offentliggjort torsdag morgen.

- Omkostninger til omstruktureringer forventes i forhold til det tidligere udmeldte at stige med cirka 15 mio. kr. til et samlet beløb på 35 mio. kr. Stigningen skyldes blandt andet fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med direktørskifte annonceret i oktober, skriver Solar i regnskabet.

Med de ekstra omkostninger ventes Solars driftsresultat (EBITA) for hele 2017 nu at lande på cirka 285 mio. kr. mod tidligere ventet cirka 300 mio. kr.

Artiklens emner
Solar
Anders Wilhjelm