Fortsæt til indhold

Storinvestor: Opturen på aktiemarkederne vil vare ved

Trods lang optur er kapitalforvalteren T. Rowe Price. stadig aktieoptimistvurderer

Investor

Det sidste punktum i fortællingen om den lange optur på det globale aktiemarked bliver ikke sat foreløbigt. Sådan lyder det fra den store amerikanske kapitalforvalter T. Rowe Price, som forvalter næsten 6.000 mia. kr. Her er man på trods af de markante stigninger på aktiemarkederne nemlig fortsat optimistisk i forhold til udviklingen.

Det skriver Laurence Taylor, der har titel af portfolio specialist hos T. Rowe Price i en note til investorerne.

Én af årsagerne til, at man er optimistisk i forhold til udviklingen er, at regnskaberne fra selskaber verden over fortsat viser fremgang. Selv om aktiekurserne er steget markant siden krisen og har nået nye all time highs, har det ikke ført til, at aktierne nu er dyrt prisfastsat, når man ser det over en 20-årig periode.

Derudover peger man på, at inflationen og renteniveauerne i øjeblikket er lave. Høj inflation og rentestigninger kan dræbe et opsving, men selv om pilen peger i retning af stigende renter, forventer man i T. Rowe Price, at hverken inflationen eller renterne vil stige voldsomt. Det medvirker også til optimismen hos kapitalforvalteren.

»Generelt set er vi fortsat optimister i forhold til de globale aktiemarkeder. Selvfølgelig er vi også det fordi, der ikke rigtigt er investeringsalternativer til aktier i øjeblikket,« lyder det fra Laurence Taylor.

T. Rowe Price er langt fra ene om, at pege på, at opturen på aktiemarkederne kan fortsætte. Herhjemme anbefaler flere banker f.eks., at man skruer lidt op for aktieandelen i sin portefølje.

Artiklens emner
T. Rowe Price