Fører Feds renteforhøjelser til recession i USA?

Meget tyder på, at den amerikanske centralbank (Fed) vil hæve den pengepolitiske rente endnu en gang på rentemødet i midten af december. Det rejser spørgsmålet, om centralbanken er ved at lægge fundamentet til den næste recession i den amerikanske økonomi, hvilket uundgåeligt også vil kunne mærkes i Europa. Historien viser nemlig, at flere af de seneste 50 års recessioner er kommet indenfor et år efter, at den pengepolitiske rente nåede toppen.

Svaret på spørgsmålet er: Sandsynligvis ikke – af flere årsager:

For det første på grund af det intuitive i, at det næppe er en centralbanks bevidste mål at fremprovokere en recession, der uundgåeligt vil kaste mange ud i arbejdsløshed og dertil udhule pensionsopsparinger og formuer, fordi aktiekurserne altid falder markant op til - og i starten af - en recession. De strammer dels pengepolitikken for at undgå en overophedning af økonomien (stigende inflation), og dels udnytter de økonomisk gode tider til at skabe mulighed for at kunne sætte renten ned igen, når økonomien på et tidspunkt får det skidt – og det gør den altid, før eller siden. Desuden har det ofte været andre og uforudsigelige begivenheder, der har sendt økonomien ud i en recession. Seneste eksempel er recessionen i 2008-2009, der skyldtes finanskrisen og ikke en høj pengepolitisk rente.

For det andet foregår renteforhøjelserne denne gang i et betydeligt langsommere tempo, end hvad Fed historisk har haft for vane. Ifølge Feds egne signaler vil den forventede renteforhøjelse til 1,25-1,50 pct. i december blive fulgt op af yderligere tre i 2018, to i 2019 og en enkelt i 2020 til slutmålet på knapt tre pct. Højere pengepolitisk rente ledsages oftest af højere obligationsrenter.

For det tredje er vi endnu langt fra ligevægtsrenten på omkring tre pct., som Fed selv har meldt ud. Hvis man vil holde øje med signaler, der kan være optakten til den næste recession, kan det være en pengepolitisk rente, der begynder at nærme sig dette niveau. Desuden skal man holde øje med inflationen, som er en faktor, der kan få Fed til at ændre tempo i stramningerne. USA befinder sig i en langvarig højkonjunktur, og arbejdsløsheden er lav, men desuagtet er inflationen forblevet overraskende lav. Hvis inflationen begynder at tage mere mærkbart til, vil det med stor sandsynlighed få Fed til at øge tempoet i renteforhøjelserne på grund af Feds ”dobbelte mandat”, hvor pengepolitikken skal indrettes efter både arbejdsmarkedet og inflationen.

For det fjerde og sidste vil valget af ny centralbankchef også spille en rolle for pengepolitikken. I øjeblikket nævnes Jerome Powell som Trumps favorit. Powell vurderes at være meget på linje med Yellen og forventes derfor at videreføre hendes forsigtige stramning af pengepolitikken. Det taler videre for, at det ikke bliver pengepolitikken, men noget andet, som på et tidspunkt fører til den næste recession i USA. Udnævnelsen af ny centralbankchef kan være gjort, når dette publiceres.