Aktier

Aktieeksperter: Aktier er dyre - men ikke uden muligheder

Forventningerne til afkast på aktiemarkederne i især USA og i Danmark, men også Europa er kommet op i et højere gear. Det viser de indeksrekorder, der har præget den senest periode af året og værdisættelsen beregnet som P/E – price/earning eller pris per indtjeningskrone.

Så det er blevet en dyrere satsning at investere i aktier i USA og i Danmark, mens Europa som helhed ligger til den billige side. Men det betyder ikke, at de gode investeringsmuligheder er forsvundet.

Det er blandt de konklusioner, som de to aktieeksperter, Otto Friedrichsen, aktiechef i Formuepleje, og aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen lægger frem i interviews med Ritzau Finans om værdisættelsen af aktier ved årets slutning.

DYR, DYRERE, DYREST

- Specielt her i efteråret og frem har vi på alle markeder inklusive Danmark set, at værdisættelsen er steget forholdsvist kraftigt, konstaterer Otto Friedrichsen.

- Ser vi på danske aktier, så handler C25-indekset på en P/E på 24-25, og det er i den øvre ende af det interval, der er handlet på gennem de sidste tre-fire år. Så vi karakteriserer indekset som forholdsvist dyrt i forhold til det niveau, det kommer fra, uddyber han.Og samme betragtning er Jacob Pedersen nået frem til:

- Taler vi om værdisættelse, så handler de globale aktiemarkeder dyrere end det historiske gennemsnit i øjeblikket, og det er en ret stor forskel i forhold til, hvordan situationen var for et år siden. Vi gik ind i 2019 med et aktiemarked, der var billigere, end vi var vant til historisk, og nu går vi ind i 2020 med markeder, der i hvert fald for de større er dyrere. Særligt i USA, konstaterer han.

For Europa er værdisættelsen ifølge Jacob Pedersen blevet "en lille my dyrere" end det historiske niveau.

Begge aktieeksperter graduerer det amerikanske aktiemarked som dyrere end de europæiske – og Danmark som dyrere end Europa.

- Europa er også steget, men er på ingen måde dyrt i samme omfang som USA, og den væsentligste årsag til den divergens er sammensætningen af de indeks, vi kikker på, siger Otto Friedrichsen.

BANKER BELASTER EUROPA

Han forklarer, at teknologi fylder meget på det amerikanske aktiemarked, og her er forventningerne til indtjeningsvæksten forholdsvis store, og det samme er værdisættelsen af sektoren dermed også. Omvendt er det europæiske marked præget af finans og banker, som har været udfordret af lave renter og på forretningsmodel og kapitalgrundlag. Det sammen gælder for de danske banker, noterer Otto Friedrichsen, men medgiver en række selskabsspecifikke forhold som årsag til, at den største, Danske Bank, er den eliteaktie, der har gjort det ”ubetinget dårligst i 2019”.

Når det danske aktiemarked samlet set er dyrere end det europæiske, så skal forklaringen også her findes i sammensætningen.

- Europa er meget bank, meget finans, hvis vi ser på nogle af de store indeks. Men i Danmark er det jo DSV, og Novo Nordisk, som er blandt nogle af de aktier, der definerer indekset, og som har gjort det nogenlunde fornuftigt. Vi har også A.P. Møller, som er kommet godt tilbage, og vi har Carlsberg, og vi har Vestas, som har gjort rigtig meget i et smalt indeks, og som gør, at afkastudviklingen i Danmark ser bedre ud, end den gør i de europæiske indeks, siger Otto Friedrichsen.

CENTRALBANKER OG AKTIETILBAGEKØB HJÆLPER

For Jacob Pedersen ligger forklaringen på den stigende værdisætning i aktiemarkedet især i, at alternativerne – for eksempel investering i obligationer – er blevet ringere, og i centralbankernes lempelige pengepolitik.

- De lavrenter og likviditetslykkepiller, centralbankerne har strøet ud over de finansielle markeder, har haft en ekstrem gavnlig effekt. Vi gik ind i 2019 i forventning om, at den amerikanske centralbank skulle hæve renten nogle gange, men i stedet er man endt med at sætte den ned. Centralbankernes omslag har været en meget vigtig drivkraft for aktieafkastene i 2019, konstaterer analysechefen.

Han tilføjer dertil virksomhedernes aktietilbagekøb som en faktor, der i særlig grad har understøttet aktierne.

- Vi kommer ikke uden om, at aktietilbagekøb fylder meget – i særdeleshed i et marked som det amerikanske. De er med til at holde hånden under og hele tiden sikre en efterspørgsel efter aktier, fremhæver han.

Men også det danske marked er præget af god efterspørgsel.

- Vi handler ekstremt dyrt herhjemme, Uanset hvordan, vi vender eller drejer det. Og på mange målepunkter for værdiansættelse ville man - hvis man havde købt på de her niveauer – kunne se frem til negativt aktieafkast. Prisfastsættelsen er en udfordring for det danske marked som helhed, fastslår Jacob Pedersen.

- Når vi kikker på det brede danske aktiemarked, så efterlader det kun rum til ret beskedne aktiekursstigninger i 2020. Vi venter ikke, at danske aktier skal falde, men vi er ikke langt fra, tilføjer han.

ALLIGEVEL MULIGHED FOR GODE AKTIEINVESTERINGER

Spørgsmålet er, om den generelt høje værdisættelse hindrer mulighed for en god aktieinvestering i det kommende år. Men her er svaret nej, fra begge aktieeksperter.

- Vi mener stadigvæk, at det en muligt at finde attraktive selskaber, at finde selskabsmodeller eller forretningsmodeller, som leverer et meget attraktiv indtjeningspotentiale. Og det er inden for kommunikation, service, det er inden for industri, og det er også inden for finans. Men ikke så meget inden for banker, men inde for kapitalforvaltere, som ikke har bankbalancen og ikke på samme måde er udfordret af negative renter og den flade rentekurve, siger Otto Friedrichsen.

Og Jacob Pedersen er enig:

- Hvis man dykker lidt dybere i det og ser på, hvad det er for nogle selskaber, vi har herhjemme, så synes jeg, at mange fondskoder godt kan retfærdiggøre en dyr prisfastsættelse, og jeg tror også, at 2020 igen bliver året, hvor vi kommer til at se de danske selskaber, der levere bedre indtjeningsfremgang end de europæiske. Vores forventning er, at de danske selskaber som helhed kommer til at levere højere indtjeningsfremgang end de europæiske, siger Jacob Pedersen.

Otto Friedrichsen ser ingen mening i at forhold sig generelt til mulighederne på sektorbasis eller med geografisk afsæt.

- Frem for alt er det i min optik ikke så afgørende, om man vælger USA eller Europa. Det afgørende er, om man finder de virksomheder, der leverer indtjeningsvækst i fremtiden, fastslår Otto Friedrichsen.

- For os er det ikke afgørende om det er amerikanske, østrigske eller sydafrikanske aktier, eller om det er it-aktier eller industriaktier. Det afgørende er, at vi finder de selskaber, som opfylder de kvalitetskrav, vi har til selskabet – til indtjeningsudvikling, forrentning af kapital, balancestruktur, værdiansættelse. Alle de ting som gør, at når vi vælger selskaber, så har vi den største sandsynlighed for at lave et afkast, der er bedre end aktiemarkedet, uddyber han.

Og for det danske marked er Jacob Pedersen enig:

- Herhjemme giver det mest mening at kikke på selskaber – ikke sektorer. Vores bedste bud på aktier, der kommer til at udvikle sig stærkt, når vi kikker ind i 2020, det er sådan en som Novo Nordisk, det er Vestas og GN og Nordea. Det er de fire på vores favoritliste i øjeblikket, oplyser Jacob Pedersen.

Globalt set vil han gerne pege på USA som det bedste bud på mulighed for et godt aktieafkast generelt.

- På grund af et bedre økonomisk fundament, og fordi centralbanken stadig har sunde våben i værktøjskassen - eksempelvis rentenedsættelser – i modsætning til Den Europæiske Centralbank. Der er stadigvæk et stykke fra minusrenter i USA, fremhæver han.

På sektorbasis ser Jacob Pedersen det største potentiale i industri, stabilt forbrug og energi.

- Industriaktier er ikke dyrt prissat i øjeblikket. Energiaktier er generelt billige og vil formentlig stadigvæk have hele miljødagsordenen imod sig – for energi er forsat olie, konstaterer han.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.