Fortsæt til indhold

Pandora henter provenu på 1,8 mia. kr. i bookbuilding-proces

Aktier
/ritzau/FINANS

Pandora har gennemført en accelereret bookbuilding-proces. Det meddeler selskabet tirsdag eftermiddag i en fondsbørsmeddelelse.

Pandora har solgt 8 mio. aktier til en pris på 226 kr. per styk, hvilket betyder, at selskabet henter et bruttoprovenu på godt og vel 1,8 mia. kr.

Tidligere tirsdag meddelte smykkeselskabet, at det ville sælge 8 mio. aktier, som det havde erhvervet gennem sit aktieopkøbsprogram, og som egentlig var tænkt annulleret i forbindelse med den ordinære generalforsamling den 11. marts 2020.

I lyset af den makroøkonomiske udvikling besluttede bestyrelsen dog, at det var i den bedste interesse for Pandora at aflyse kapitalnedsættelsen og bruge beholdningen af egne aktier i forbindelse med udbuddet.

Provenuet vil blive brugt til forudbetalinger på kreditfaciliteter.

Artiklens emner
Pandora