Aktier

Norsk bankaktie stiger knap 10 pct. efter positivt kvartalsregnskab

DNB

Aktierne i Den Norske Bank ryger mandag i vejret. Investorerne belønner bankens regnskab for andet kvartal.

Det får mandag aktien til at stige 9,9 pct. til 142,40 norske kr. kort før middag.

Banken fik et overskud før skat på 6,3 mia. norske kr. mod forventningen på 3,0 mia. norske kr. ifølge estimater indsamlet af Infront.

Nedskrivningerne blev ligeledes mindre end ventet og landede på godt 2,1 mia. norske kr., mens analytikerne havde ventet knap 3,5 mia. norske kr.

Dermed er kursen kommet sig betydeligt siden den 17. marts, hvor en aktie var 98,66 norske kr. værd. Kursen toppede i år den 20. februar, da aktien lukkede til 177 norske kr.

Læs også
Top job