Aktier
BREAKING

Europa/lukning: Svenske selskaber strålede mest i Stoxx 600

.

De svenske selskaber fyldte godt i toppen af det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks fredag, hvor indeksets absolutte topscorer blev Ericsson, som i toppen fik selskab af landsmændene Swedish Match, Swedbank og Saab, der alle var regnskabsaktuelle

Det skete på en dag, hvor stemningen generelt var lidt blandet. Stoxx 600-indekset endte med et plus på 0,2 pct.

Telekommunikationsselskabet Ericsson havde et solidt andet kvartal, hvor selskabet ifølge den administrerende direktør tog markedsandele og fortsat er godt med i 5G-kapløbet.

Ericsson havde i kvartalet en omsætning på 55,6 mia. svenske kr. mod 54,8 mia. svenske kr. i samme periode af 2019, mens overskuddet endte på 2,6 mia. svenske kr. mod 1,8 mia. svenske kr. i samme kvartal sidste år.

Den justerede indtjening per aktie endte på 0,94 svenske kr. mod 0,59 svenske kr. i samme periode af 2019.

Selskabets aktie endte med en stigning på 11,3 pct.

For andet kvartal af 2020 kunne Swedish Match fremvise en omsætning på 4,13 mia. svenske kr., hvilket var en stigning på 11 pct. i forhold til samme kvartal sidste år og højere end analytikernes estimat, som lød på 3,94 mia. svenske kr.

Aktien steg fredag 10,1 pct.

Swedbank kom ud af andet kvartal med lidt højere renteindtægter, end hvad analytikerne havde ventet, mens nedskrivningerne landede på linje med forventningerne.

Det blev belønnet med en stigning på 5,8 pct.

Saab endte 6,3 pct. højere efter sit regnskab for andet kvartal.

Læs også
Top job