Asien: Tokyo og Shanghai går mod positiv strøm
De asiatiske aktier er stærkt blandede onsdag, hvor investorerne i de store markeder foretrækker at hente de seneste dages gevinster hjem inden den amerikanske private jobrapport rammer markedet senere på dagen.
- Efter mere end 830 point i gevinster i de to foregående sessioner, er det japanske marked domineret af salgsordrer, siger senioranalytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i Tokyo ifølge AFP.
MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavet uden for Japan stiger 0,2 pct., mens de amerikanske futures peger på et mere eller mindre uændret niveau, når markedet i New York åbner senere på dagen.
I Tokyo falder det toneangivende Nikkei 225-indeks 0,2 pct., og det bredere Topix-indeks viger 0,1 pct.
De kinesiske aktiemarkeder på fastlandet er vendt rundt til positivt terræn, idet Shanghai Composite stiger 0,3 pct., og CSI 300 øger 0,2 pct.
Hongkongs Hang Seng-indeks ligger samtidig med et plus på 0,6 pct.
På de øvrige børser følger investorerne også den positive tendens. Kospi-indekset i Seoul og Taiwans Taiex-indeks ligger med plusser på henholdsvis 1,2 pct. og 0,7 pct., og Singapores Strait Times-indeks øger samtidig 0,7 pct.
Australiens ASX-indeks lukker med et tab på 0,5 pct.
Indeks Udvikling (%) Nikkei 225-0,2Topix-0,1Hongkongs Hang Seng+0,6 China Shanghai Composite+0,3 China CSI 300+0,2Taiwan Taiex+0,7 Sydkoreas Kospi+1,2 Indiens BSE Sensex+0,9Singapores STI+0,7 Sydney ASX 200-0,5
Indeksværdi klokken 6.15.
