Fortsæt til indhold

Asien: Aktiemarkederne ramt af ny usikkerhed

Aktier
/ritzau/FINANS

Der er fortsat en blandet udvikling på de asiatiske børser fredag, hvor de finansielle markeder er ramt af en bølge af usikkerhed, efter at den amerikanske finansminister, Steven Mnuchin, har krævet at centralbanken, Federal Reserve, returnerer ubrugte midler øremærket pandemi-lån til blandt andet virksomheder og lokalregeringer, hvilket har udløst et sjældent sammenstød mellem centralbanken, Federal Reserve, og USA's finansministerium.

- Fed har været en af de eneste kilder til stabilitet i Washington, og det er simpelthen meningsløst, at fjerne den brede støtte midt i et nervøst opsving, siger chefanalytiker Isaac Boltansky fra Compass Point Research & Trading i Washington iføkge Reuters.

MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavet uden for Japan stiger 0,2 pct., mens de amerikanske futures peger på kursfald på Wall Street på 0,4-0,6 pct., når markedet åbner i eftermiddag.

I Tokyo viser den private foreløbige aflæsning af aktiviteten i de japanske fremstillings- og servicesektorer for november fortsat nedgang i økonomien.

Det toneangivende Nikkei 225-indeks falder 0,4 pct., og det bredere Topix-indeks dropper 0,1 pct.

De kinesiske markeder er modsat forsigtigt positive. Shanghai Composite og CSI 300 ligger begge med stigninger på 0,1 pct.

Samtidig øger Hongkongs Hang Seng-indeks med 0,3 pct.

På de øvrige børser viger Taiwans Taiex-indeks 0,1 pct., mens Kospi-indekset i Seoul øger 0,1 pct., og Singapores Strait Times-indeks handles 0,9 pct. højere.

Australiens ASX-indeks lukkede fredag med et minus på 0,1 pct.

Indeks Udvikling (%) Nikkei 225-0,4Topix-0,1Hongkongs Hang Seng+0,3 China Shanghai Composite+0,1 China CSI 300+0,1Taiwan Taiex-0,1 Sydkoreas Kospi+0,1 Indiens BSE Sensex+0,2Singapores STI+0,9 Sydney ASX 200-0,1

Indeksværdi klokken 5.30.