Fortsæt til indhold

Boozt går på børsen i Danmark til en lavere kurs end først indikeret

Aktier
/ritzau/FINANS

Boozt gør sin entre på fondsbørsen i København fredag, og det sker med en noteringskurs på 105 kr.

Det fremgår af en meddelelse fredag morgen.

Det er under det udbudsinterval på 110-140 kr., som Boozt indikerede i en meddelelse den 9. november.

I en meddelelse den 11. november fjernede selskabet imidlertid den nedre grænse for udbudsprisen.

Med aktiesalget rejser Boozt 602 mio. kr. brutto.

Aktierne er solgt til i alt 2600 investorer, og private investorer har aftaget omkring 23 pct. af udbuddet, mens resten er gået til danske og internationale institutionelle investorer skriver Boozt.

Onlinestormagasinet er i forvejen noteret i Stockholm, og den danske kapitaludvidelse svarer til omkring 9 pct. af aktiekapitalen.