Fortsæt til indhold

USA: Børstilsyn vil undersøge uroligt marked for ulovligheder

Det amerikanske børstilsyn, Securities and Exchange Commission (SEC) holder godt øje med aktiemarkedet lige nu og vil undersøge eventuelle illegale handler.

Aktier
/ritzau/FINANS

Det amerikanske børstilsyn, Securities and Exchange Commission (SEC) holder godt øje med aktiemarkedet lige nu og vil undersøge eventuelle illegale handler.

Det skriver Bloomberg News.

Det amerikanske aktiemarked har hele ugen været udsat for voldsom turbulens, efter at en række private investorer, der har mobiliseret sig via sociale medier, har taget kampen op mod hedgefonde med tunge short-positioner i pressede selskaber.

Uroen - og store stigninger i aktier som Gamestop og AMC Entertainment, mens tunge fald har ramt det brede marked som følge af hedgefondenes udsalg for at dække tabene fra short-positioner - har fået en række politikere til at kræve tiltag fra SEC.

Både republikanere og demokrater er nemlig bekymrede for, at de voldsomme udsving kan ødelægge tilliden til aktiemarkedet.