Fortsæt til indhold

Dansk eliteindeks på vej mod næststørste stigning nogensinde

Aktier
/ritzau/FINANS

Det danske eliteindeks, C25, er på vej mod næststørste stigning på en dag i indeksets historie.

En lille time før lukningen er indekset oppe med 3,33 pct. i indeks 1698,25, og det er kun overgået af stigningen 24. marts sidste år på 4,1 pct. Indekset satte sin seneste rekord i 1710,28 den 15. februar i år.

C25-indekset blev skabt 19. december 2016 med en indeksværdi på 1000. 18. december året efter blev udnævnt til det toneangivende indeks og erstattede et indeks med 20 aktier, C20.

C25 er som det tidligere toneangivende indeks C20 Cap et såkaldt cappet indeks. Intet selskab må vægte mere end 20 pct. Ved halvårlige opgørelser nulstilles selskaberne til at vægte maksimalt 15 pct. Der sker også en nulstilling, hvis et selskab uden for disse perioder kommer op på en vægt på 20 pct.

Indekset korrigeres ikke for almindelige udbytter, men kun for ekstraordinære udbytter ved for eksempel frasalg.