Aktier

Tirsdagens aktier: Risikoappetit tilbage - Rockwool og Ambu i top

Rockwool tog teten tirsdag i C25-feltet forud for selskabets regnskab for første kvartal onsdag men uden særligt selskabsnyt. Men isoleringskæmpen kunne ikke følge med Zealand Pharma, der blev en af mest stigende aktier på hele fondsbørsen tirsdag.

Samlet steg eliteindekset, C25, med 1,7 pct. til 1637,61 med kun aktier i rødt. Det var Danske Bank, Genmab og Unbrew, der faldt mellem 0,03 til 1 pct. - størst for Danske Bank uden nyt fra den kant.

- Jeg tror lidt, at erkendelsen i dag går på, at markedet var kommet for langt ned. Vi ser, at flere er ude og opjustere aktier - som os, siger Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank.

- Risikoappetitten er kommet tilbage efter nogle meget hårde uger. Og vi ser aktier, der har været hårdt ramt, "rebounde" som Ambu eksempelvis, siger han.

Tirsdag var Rockwool forsat i førerposition med en fremgang på 6 pct. til 1898 kr. Carnegie ser fortsat et stort potentiale i aktien, men har dog trimmet kursmålet til 3550 kr. fra 4000 kr., mens købsanbefalingen er gentaget.

Rockwool kommer med regnskab for første kvartal den 18. maj.

Ambu steg 4,4 pct. til 89,78 kr. uden selskabsspecifikt nyt. Aktien er faldet 48,1 pct. i år.

INFLATIONSPRES ER DER FORTSAT

Mads Zink påpeger, at selv om aktiemarkederne blev farvet grønne tirsdag, så ligger inflationen og rentestigninger fortsat i baghovedet og lurer:

- Den faktor er der stadig. Men markederne har indregnet rigtigt meget. Og vi ser lidt risikovillighed komme tilbage i dag, siger Danske Banks chefhandler.

ZEALAND DAGENS VINDER

Det var dog blandt sidepapirerne, at dagens helt store højdespringer var at finde. Zealand Pharma har solgt V-Go-insulinleveringsenheden til Mannkind Corporation for 10 mio. dollar i upfront betaling samt yderligere salgsbaserede milepæle.

V-Go er én gang daglig bærbar insulinleveringsenhed, der hjælper med at kontrollere blodsukkeret i hverdagen.

Salget påvirker ikke Zealand Pharmas finansielle prognose for 2022, skriver selskabet. Men investorerne kvitterede for frasalget og sendte aktien op med 13,6 pct. til 81,75 kr. Med til historien hører, at den mandag var lukket i laveste niveau siden 2014.

Tilbage i C25 trak indekstunge Mærsk godt op med en stigning til selskabets B-aktie på 4,2 pct. til 20.670 kr., mens A-aktien endte 4 pct. højere i 20.220 kr.

Uden for C25 var Nilfisk i fokus efter et regnskab for først kvartal, som bød på en organisk vækst på 9,3 pct. og en stigning i driftsresultatet, EBITDA, før særlige poster på på 1,2 mio. euro fra samme periode sidste år til 37,6 mio. euro.

- Nilfisk fortsætter den positive udvikling fra 2021 med højere omsætning og fortsat vækstmomentum i første kvartal af 2022, siger selskabets administrerende direktør Torsten Türling i regnskabet.

Selskabets aktie faldt 1,1 pct. til 160 kr.

Det tyske finanshus Berenberg ser endvidere fortsat positivt på Lundbeck og har justeret kursmålet en smule op til 214 kr. fra 211 kr. - og gentaget anbefalingen "køb" efter medicinalkoncernens regnskab for første kvartal i sidste uge.

Lundbeck-aktien steg 2,7 pct. til 167,80 kr.

Tirsdag fik FLSmidth nyt fra selskabets svenske konkurrent Sandvik, der løftede sløret for et sæt nye langsigtede mål og en spareplan, der skal give årlige besparelser på 600 mio. svenske kr.

FLSmidth steg 0,8 pct. til 194,50 kr.

Parken Sport & Entertainment er kommet godt fra start i 2022, hvor en højere omsætning fra driftsaktiviteterne og et pænt overskud fra transferaktiviteterne har vendt underskuddet fra sidste års første kvartal til et overskud.

For et par uger siden løftede Parken sine forventninger til regnskabsåret til en omsætning på 925-950 mio. kr. og et overskud før skat på mellem 100 og 125 mio. kr.

Parken-aktien endte 1,3 pct. lavere i 90 kr.

MarketWire

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.