Aktier

USA/åbning: Detailaktier vinder frem i afdæmpet marked

Luppen er rettet mod den amerikanske detailsektor tirsdag, efter at Walmart og byggemarkedskæden Home Depot er kommet med regnskaber.

Det sker i et afdæmpet marked, hvor de toneangivende indeks kun rører en smule på sig.

Efter få minutters handel falder S&P 500-indekset 0,2 pct. Det teknologidominerede Nasdaq-indeks taber 0,3 pct., mens Dow Jones-indekset ligger 0,03 pct. højere.

WALMART OVERRASKER

For Walmart tegner tirsdagen lys, og aktien stiger 5 pct. fra åbningen, efter at detailkæmpen har slået analytikernes forventningerne til indtjeningen i andet kvartal.

Overskuddet per aktie landede på 1,77 dollar mod estimeret 1,63 dollar blandt analytikerne.

Med til historien hører dog, at analytikerne ifølge Bloomberg News havde kappet omkring 10 pct. af deres estimater, siden Walmart nedjusterede sine forventninger den 25. juli.

Desuden har markedet efterhånden vænnet sig til, at den tårnhøje inflation gør det svært for detailsektoren, der har skuffet i den tidligere regnskabssæson.

HOME DEPOT

Derfor vil der også være ekstra opmærksomhed om sektoren, når regnskaberne tikker ind i de kommende dage, og suppleres af detailsalgstal onsdag.

Udover Walmart har Home Depot tirsdag også afleveret regnskab for andet kvartal, der på flere punkter overgår analytikernes estimater. Aktien stiger 1,1 pct. fra åbningen.

Home Depots sammenlignelige salg steg i kvartalet med 5,8 pct., mens analytikerne ifølge et estimat fra Bloomberg News havde ventet en vækst på 4,6 pct. I samme periode året før landede væksten på 4,5 pct.

- I andet kvartal leverer vi den højeste kvartalsvise omsætning og indtjening i vores virksomheds historie, siger Ted Decker, administrerende direktør i Home Depot, i regnskabet.

De tørre tal viser endvidere en justeret indtjening per aktie på 5,05 dollar mod 4,53 dollar i samme kvartal sidste år. Her var det estimerende 4,98 dollar af analytikerne.

Home Depot, der dæmpede forventningerne efter første kvartal og forudså aftagende salg gennem 2022, fastholder denne gang forventningerne om en vækst i omsætningen i år på 3 pct.

Fra detailbranchen kan der onsdag også ventes regnskaber fra Home Depots konkurrent, Lowe's, og lavpriskæden Target. Lowe's stiger 0,3 pct., og Target ligger 2,9 pct. højere.

BERKSHIRE VENDER VERIZON RYGGEN

Blandt de store teknologiaktier er der kun behersket bevægelse fra åbningen. Blandt andet falder Amazon 0,2 pct., mens Microsoft ligger 0,3 pct. højere.

De seneste lovpligtige kvartalsopgørelser fra investeringsselskaberne til det amerikanske børstilsyn har ifølge Bloomberg News ellers vist, at de professionelle investorer har skåret lidt ned for deres ejerskab i teknologisektoren.

I investorguruen Warren Buffets selskab, Berkshire Hathaway, har man solgt hele sin aktiepost i teleoperatøren Verizon Communications i andet kvartal, hvor selskabet skalerede lidt ned på aktiekøb generelt.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til en kvartalsrapport.

Samlet gjorde Berkshire aktiekøb for 3,8 mia. dollar i kvartalet, hvilket er et markant fald fra 41 mia. dollar i første kvartal.

Apple er fortsat Berskhires største satsning. Selskabet har Apple-aktier for mere end 150 mia. dollar.

Berkshire ligger tirsdag 0,9 pct. højere kort efter åbningen. Verizon stiger 0,5 pct., mens Apple taber 0,3 pct.

MarketWire

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.