Aktier: ISS er eneste lyspunkt i krigsbekymret C25
Servicekoncernen ISS er eneste lyspunkt i C25-indekset tirsdag, efter at flere finanshuse har kvitteret for mandagens kapitalmarkedsdag og nye målsætninger med løftede kursmål.
Overordnet set er humøret stadig presset af stridighederne i Mellemøsten, og så hjælper det fortsat heller ikke, at flere af de største aktører inden for kunstig intelligens, AI, i weekenden opfordrede til, at udviklingstempoet sættes ned.
Samlet går det bagud med 1,1 pct. til 1839,80 for C25-indekset, som er godt på vej mod sin ottende minusdag i træk.



