Fortsæt til indhold

USA: Industrichefernes tillid falder mere i endelig opgørelse

Indeks
/ritzau/FINANS

De amerikanske indkøbschefer inden for industrien ser mere pessimistisk på aktiviteten i den amerikanske økonomi.

Det viser den endelige opgørelse over Markit US Manufacturing PMI for april.

Indekset landede således på 36,1 mod 48,5 i marts.

Den foreløbige opgørelse for april havde vist 36,9, og økonomerne ifølge en rundspørge foretaget af Bloomberg havde ventet en regulering til 36,7 i den endelige opgørelse.

Et tal over 50 betyder, at der er relativt flere virksomheder, der har meldt om et bedre forretningsklima, end virksomheder som har meldt om et forværret forretningsklima.

Tilbage i januar lå indekset over de 50 - på 51,9.