Fortsæt til indhold

Oliepriserne fortsætter op efter vaccinenyt

Indeks
/ritzau/FINANS

Oliepriserne fortsætter op tirsdag, efter at Pfizer og samarbejdspartneren Biontech mandag skabte håb om en verden med færre coronarestriktioner med positive delresultater fra et stort studie af deres coronavaccine.

- Realistiske udsigter for en vaccine er klart en "game changer" for olie - et marked, hvor halvdelen af efterspørgslen stammer fra at flytte mennesker og ting, skriver storbanken JPMorgan i et notat ifølge Reuters.

Prisen for en af tønde af den europæiske referenceolie, Brent , stiger tirsdag eftermiddag yderligere 1,4 pct. til 42,99 dollar efter en stigning på hele 7,5 pct. mandag. Det er det højeste niveau i tre uger.

Også den amerikanske referenceolie, WTI, er blevet 1,8 pct. dyrere tirsdag og har nået 41 dollar per tønde. Mandag steg prisen på WTI-olien hele 8,5 pct.