Obligationer

Obligationer/åbning: Lille rentestigning fra start i ferieramt marked

Der er stigende renter ved åbningen på det danske obligationsmarked mandag.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation starter i minus 0,34 pct. hvilket er 2 basispoint højere end fredag, hvor markedet sluttede uændret i minus 0,36 pct.

Med en udpræget mangel på nye indikationer og med mange af markedsdeltagerne på sommerferie er det tvivlsomt, om renten vil ændre sig i dagens løb.

Dagen byder ikke på nøgletal - hverken fra Danmark, eurozonen eller fra USA.

De kommende dage vil dog byde på en perlerække af vigtige økonomiske nøgletal fra eurozonen og USA, og det vil være med til at sætte retningen for de finansielle markeder i denne uge.

Mandag vil investorerne skæve til virusudbruddet i især USA, der kan blive retningsgivende for de finansielle markeder.

I lang tid er antallet af smittede steget i de sydlige stater, og der er fortsat rekord på rekord i daglige antal tilfælde.

- Fokus vil igen være rettet mod virusudbruddet i særligt USA. Henover weekenden har antallet af nye tilfælde fastholdt sit høje niveau, og yderligere stater har indført nye tiltag for at bremse smitten, skriver seniorøkonom Kim Blindbæk fra Sydbank i en kommentar fredag morgen.

Læs også
Top job