Råvarer: Oliepriserne stiger markant på genindsættelse af amerikansk blokade
Oliepriserne stiger tirsdag morgen på øgede spændinger mellem USA og Iran. Den amerikanske præsident, Donald Trump, vil genindsætte sin blokade på iranske skibe, der passerer Hormuzstrædet, og kræver betaling for fragt gennem vandvejen.
Det skriver Bloomberg News.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 85,54 dollar mod 79,28 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 80,46 dollar mod 74,51 dollar mandag eftermiddag.
Præsident Trump udtalte mandag, at USA vil være vandvejens vogter, og at en fragtrate på 20 pct. vil blive indført.…






