Valuta

Valuta: Dollarsvækkelse i volumenlet asiatisk handel

Markedsdeltagerne er fortsat tilbageholdende på valutamarkedet tirsdag, hvor de japanske og kinesiske investorer i lighed med mandag fortsat er fraværende grundet den japanske Golden Week og den kinesiske fejring af 1. maj.

Amerikanske dollar starter dagen i let svækket tilstand efter en uventet afmatning i den amerikansk produktionsvækst, der sent mandag fik investorer til at revurdere satsningen på, at et blomstrende økonomisk opsving vil kunne øge værdien af verdens eneste reelle globale valuta.

Dataene fra Institute for Supply Management indikerede en begyndende mangel på grundlæggende råvarer og transport-flaskehalse i den månedslige fremstillingsundersøgelse.

Og med yderligere støtte til den fælleseuropæiske euro fra en stigning i det tyske detailsalg og en rekordhøj fabriksaktivitet i hele eurozonen, svækkes dollar.

- ISM-fremstillingsrapporten levede ikke op til forventninger, men jobskabelsen skal være mindst lige så stærk som konsensusforventningen, vurderer analytikere fra Westpac, der hentyder til fredagens vigtige amerikanske arbejdsmarkedsrapport, hvori jobskabelsen er i det absolutte centrum.

Nogle analytikere mener, at en stærk jobskabelse kan styrke dollar på baggrund af forventede højere renter, mens andre hævder, at en stærk amerikansk økonomi vil tynge valutaen, når importen øges, og handelsunderskuddet vokser.

Dermed er centralbanken, Federal Reserve, i fokus, idet centralbankchef Jay Powell og flere andre af de centrale renteudvalgsmedlemmer igen og igen har slået fast, at der fortsat er lang vej, før der kan blive tale om en normalisering af pengepolitikken.

- Fed's lempeligt indstillede indflydelsesrige kerne vil ikke have noget at gøre med det, men forventninger til solide amerikanske data i denne uge og sandsynlig mere stram regional centralbank-retorik efterlader dollarindekset positioneret til en mere tovejs udvikling, skriver Westpac-analytikerne i notatet.

Britisk pund læner sig tæt på det stærkeste niveau i en uge efter at have gennembrud det 20-dages glidende gennemsnit i forventning om, at Bank of England kan lancere en opbremsning af obligationsopkøbene på centralbankens pengepolitiske møde torsdag.

Euro koster tirsdag morgen 1,2045 dollar mod 1,2075 dollar mandag eftermiddag, mens pund koster 1,3885 dollar tirsdag morgen mod 1,3920 dollar mandag eftermiddag.

Dollar ligger tirsdag morgen i 109,25 yen mod 108,90 yen mandag.

Læs også
Top job