Karriere

10 tegn på, at du spilder dit talent på jobbet

Får du ikke realiseret dine evner i dit nuværende job? Forbes har samlet 10 tegn på, at det er tilfældet.

Ineffektivitet er en dræber i enhver organisation - og talent, der ikke bliver realiseret, har både negative konsekvenser for virksomheden og ikke mindst for medarbejderen. Foto: Thomas Borberg

Står tiden stille på arbejdet? Formår din chef ikke at aktivere dig med meningsfulde opgaver? Spilder du med andre ord tiden?

Ineffektivitet er en dræber i enhver organisation - og talent, der ikke bliver realiseret, har både negative konsekvenser for virksomheden og ikke mindst for medarbejderen.

»Du fortjener et job, hvor du kan presse dig selv. Du fortjener at arbejde for en person, der ikke siger én ting til en jobsamtalen og noget helt andet, når du er ansat. Du fortjener at blive ved med at udvikle dig. Sker det ikke, så spilder du din tid - og talent,« siger Liz Ryan, ledelsesekspert, til Forbes.

Forbes har med hjælp fra Liz Ryan listet 10 eksempler på, at du spilder dit talent i det forkerte job.

1. Verden ændrer sig, men din virksomhed står stille. Din jobbeskrivelse forbliver den samme måned efter måned, selv om du fik at vide til jobsamtalen, at jobbet ville give dig konstant læring.

2. Din leder er ikke interesseret i at prøve nye ting. Hverken i dit arbejdsflow, dine opgaver eller på anden vis.

3. Du har forgæves forsøgt at få din leder til at være åben for forandring. Liz Ryan estimerer, at størstedelen af "forandrings-initiativer" fra virksomhedens side er meningsløse, da det ikke er de ansatte, men derimod lederen, der er imod forandring.

4. Du har visioner for dit arbejde. Du har konkrete idéer til, hvordan butikken kan effektiviseres. Idéerne flyver rundt i hovedet på dig, du kan sågar have skrevet nogle af dem ned, men i dit hjerte ved du, at de aldrig bliver til noget.

5. Du er den eneste "rebel" i din arbejdsgruppe. Det er kun dig, der ønsker forandring, og at din leder vågner op og tilpasser opgaverne til fremtiden. Dine kolleger virker fint tilfredse med status quo.

6. Når du kigger rundt i organisationen, kan du ikke finde nogen, du kan lære af. Selv som relativt ny medarbejder ved du allerede mere om, hvordan tingene fungerer end de eksisterende medarbejdere. Du kommer med flere idéer end næsten alle andre.

7. Du dagdrømmer om et job, der giver dig mere kreativ frihed, anerkendelse for dine bidrag og giver dig mulighed for at føle dig som et værdsat medlem af et hold, der gør et godt stykke arbejde. Den slags følelser har du ingen af i dit nuværende job.

8. Kigger du fremad, ser du ingen fremskridt eller ændringer i dit arbejde i resten af 2018 eller fremefter.

9. Du føler dig syg søndag aften med udsigt til at skulle tilbage på arbejde mandag morgen.

10. Din mavefornemmelse hader dit job. Stol på din mavefornemmelse og begynd at søg et andet sted hen, lyder det fra Liz Ryan.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også