Flere udlændinge rykker ind i eliteselskabernes top
Bestyrelserne i de danske C25-selskaber har fået flere udenlandske ansigter efter årets generalforsamlinger.
Det vrimler ind med udlændinge i bestyrelseslokalerne i landets største selskaber.
En gennemgang af indkaldelserne til generalforsamlingerne i landets største, børsnoterede virksomheder viser, at 13 ud af 24 selskaber skifter ud i bestyrelsen ved årets generalforsamling. I otte tilfælde er der tale om, at der kommer nye ansigter til fra udlandet.
Mange steder træder flere udlændinge ind i samme selskab. Sammenlagt kommer der derfor højst sandsynligt 13 nye udlændinge i de danske bestyrelser. I Nordea, hvor der kommer fire nye medlemmer, er kun medregnet de to, der kommer fra ikke-nordiske lande.
»I mange år havde vi bestyrelser, som blev kaldt for ’nationale’. Nu er der tydeligt fokus på at få mere internationale bestyrelser. Det er naturligt, når man er en global virksomhed, at man har bestyrelsesmedlemmer fra nogle af de lande, man opererer i,« siger Flemming Poulfelt, professor emeritus i ledelse fra CBS.
Over de sidste fem år er honoraret i bestyrelserne steget, og det har hjulpet udviklingen på vej, mener Troels Gjerrild, der er managing partner i Odgers Berndtson.
»Vi ser samme tendens på direktionsgangene, og det er meget naturligt, at den internationalisering, vi generelt ser i virksomhederne, spejler sig i ledelsen,« siger han.
En af de virksomheder, der har hentet ny ekspertise til bestyrelsen fra udlandet, er FLSmidth.
Græske Thrasyvoulos Moraitis, der til daglig bor i London, og canadiske Gillian Dawn Winckler.
»FLSmidths forretning bedrives næsten udelukkende uden for landets grænser. Skal vi have en specifik kompetence inden for de industrier, vi er, kan vi ikke finde det i Danmark. Derfor søger vi målbevidst i udlandet. Vi vil gerne have den globale forretningserfaring, og det har de to kandidater, som vi her har fundet,« siger Vagn Sørensen, bestyrelsesformand i FLSmidth.
Selvom der også er udlændinge, der træder ud af bestyrelserne, kommer der brutto flere ind.
Samme udvikling gælder også for antallet af kvinder i bestyrelserne. Der kommer flere ind i de danske bestyrelser, end der forlader dem.
»Først og fremmest synes jeg, at det er et billede på, at udskiftninger i bestyrelserne er blevet mere normalt. Bestyrelsesevalueringer har gjort, at der bliver stillet flere spørgsmålstegn ved, om man har de rette elementer i sin bestyrelse,« siger Flemming Poulfelt.
En opgørelse fra Spencer Stuart viser, at der i 2018 var 40 pct. udlændinge blandt bestyrelsesmedlemmerne i de danske C25-bestyrelser og 28 pct. kvinder. Begge tal er uden medarbejdervalgte repræsentanter.
