Karriere
0

Flere unge dropper jagten på en toppost

Over en periode på 10 år er der kommet færre unge ledere, viser nye tal.

På biblioteket på CBS i København læser de studerende til eksamen.  Tendensen er, at flere af de unge fravælger et lederjob, viser nye tal. Arkivfoto: Mathias Christensen.  Foto: Matthias Christensen

De vægter frihed og familie højere end at tage skridt op ad karrierestigen.

Sådan lyder forklaringen på, at der i en periode på 10 år er kommet markant færre unge ledere. En tendens, der viser sig i nye tal fra Danmarks Statistik bearbejdet af Ledernes Hovedorganisation.

Mens antallet af ledere i Danmark i alt er steget fra 2008 til 2017, er antallet af unge ledere mellem 20 og 34 år i samme periode faldet.

I 2008 var der 94.596 ledere i Danmark. Heraf var 12,36 pct. unge. I 2017 var der 107.076 ledere i Danmark, hvoraf 8,4 pct. var 20-34 år.

Der er flere ting, som den nyeste generation på arbejdsmarkedet stiller høje krav til, og som virksomhederne er nødt til at have in mente, hvis de vil have unge ledere om bord, mener Krister Ekström, der er direktør for Ledernes Kompetencecenter.

»Rigtig mange af de unge er tiltrukket af, at deres job giver mening. Der skal være et højere formål. Dertil er feedback og anerkendelse vigtig for den nye generation, og det samme er fleksibilitet,« siger han.

Færre unge ledere
  • Antallet af ledere i Danmark er steget fra 2008 til 2017. Dog er antallet af unge ledere (20-34 år) faldet i samme periode.

  • I 2008 var der 94.596 ledere i Danmark fra 20 år og opefter. Heraf var 12.045 unge ledere mellem 20 og 34 år.
  • I 2017 var der 107.076 ledere i Danmark og heraf 8989 unge mellem 20 og 34 år.
  • Andelen af unge blandt alle ledere er dermed faldet i periode fra 12,73 pct. i 2008 til 8,39 pct. i 2017.
  • Ligeledes er andelen af unge ledere i forhold til samtlige beskæftigede i alderen 20-34 år faldet i perioden.
  • I 2008 var andelen 1,56 pct. i 2017 var andelen 1,16 pct.

Kilde: Lederne på baggrund af Danmarks Statistik. Statistikken opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november hvert år. De beskæftigede er enten lønmodtagere, selvstændige eller medarbejdende ægtefæller.

Hos Deloitte laver man årligt en omfattende undersøgelse af den såkaldte millennial-generation. Og i den danske del, som har over 300 respondenter, fremhæver 49 pct., at det at gøre en forskel i samfundet er deres vigtigste ambition tæt efterfulgt af at få børn. På en femteplads kommer en høj løn.

»De unges protest kan betyde knald eller fald for virksomheder. Da millennial-generationen udgør over halvdelen af verdens befolkning og arbejdsstyrke, har virksomhederne al mulig grund til at lytte til dem,« siger Camilla Kruse, der er talentleder i Deloitte.

Deloittes undersøgelse
    • Deloittes millennial-undersøgelse er baseret på 16.400 interviews blandt 25-35-årige og den lidt yngre generation Z i 42 lande. Over 300 danske unge har deltaget i undersøgelsen.
    • Undersøgelsen viser, at de danske unge adskiller sig fra deres globale gennemsnit på flere områder.
    • De stræber mindre efter at blive velstående. Og mere efter at få børn og gøre en forskel i samfundet.
    • 49 pct. svarer, at de har en ambition om at gøre en forskel i samfundet. På globalt plan gælder det for 46 pct.
    • Samtidig svarer 48 pct., at de har børn og familie som en ambition, mens det er tilfældet for 39 pct. på globalt plan.
    • Tæt på halvdelen svarer, at de er bekymrede for miljøet og klimaforandringer.
  • 32-årige Varan Pathmanathan er en af dem, der efter flere år på vej op ad karrierestigen i finanssektoren gik en helt anden vej. I dag er han deltidsansat konsulent og iværksætter.

    »Jeg arbejdede 70-80 timer om ugen. Da jeg stiftede familie og blev far til to begyndte jeg at se på mit liv og overveje nærmere: Hvad er det for en person, jeg gerne vil være? Hvad er det for en far?« siger han.

    Af den samlede gruppe beskæftigede i alderen 20-34 år er andelen af ledere fra 2008 til 2017 faldet fra 1,56 pct. til 1,16 pct.

    BRANCHENYT
    Læs også