Serier
0

Innovation, strategi og lederskab – her er de nyeste teorier indenfor business

Nye ledelsesteorier er med til at give en struktureret forståelse af en kompleks omverden og virksomhedens interne forhold.

European Business Forum
Bjarke Wolmar er vækstchef i Odense og chef for Thinkers50 Europe.

De fleste erhvervsledere har rigeligt at gøre med at følge med de daglige opgaver og har sjældent tid til at opdatere sig i forhold til de nyeste teorier, som kan bidrage til at skabe vækst og udvikling. Selv for relativt nyuddannede kan det være svært at holde rede på de mange forskellige teorier, indbyrdes sammenhænge og anvendelsesområder.

European Business Forum i Odense er et redskab til at indhente det forsømte og holde sig opdateret om de nyeste teorier fra en række af verdens ledende professorer. Her får man på to dage de nyeste teorier fra verdens bedste professorer. Fra Michael Porters teorier over Blue Ocean Strategy og endeligt Alexander Osterwalders Business Model Canvas.

Innovation er en forudsætning for nye virksomheder og vækst i eksisterende virksomheder. Der er en lang række nye teorier og begreber, som kan anvendes i innovationsprocesser.

Begrebet ”disruption” dækker over en banebrydende innovation, som ændrer spillereglerne i en branche. Verdens største ”hotelvirksomhed” airbnb ejer f.eks. ingen hoteller, men har ændret branchen totalt. Amazon og Alibaba er de største detailvirksomheder i verden, men de ejer ingen butikker.

Den gode nyhed er, at en ”disruptive” idé gør det muligt at blive verdens største indenfor ganske få år. De rigtige idéer er det vigtigste og kan udkonkurrere store og rige virksomheder.

For store virksomheder er disruption en kæmpe udfordring. Clayton Christensen beskriver i sin bog ”The innovators Dilemma”, hvordan virksomheder er fanget mellem fremtidens nye teknologi/produkter og kravet om udnyttelse af eksisterende viden og produktionskapacitet.

Design Thinking er det moderne værktøj til innovation. Et værktøj, som har fokus på en dyb kundeindsigt og anvender kundestudier i langt højere grad end tidligere. Design Thinking er opstået i erkendelse af, at de færreste kunder reelt kan beskrive deres ønsker og behov. Fantasien rækker ikke altid. Der var f.eks. ikke rigtig nogen kunder, som kunne udtrykke et ønske om en iPad i stedet for en blok papir.

Næste skridt efter innovation er udarbejdelse af strategi og forretningsplan for det nye produkt eller service. Begreberne mission, vision, strategi, forretningsmodel, forretningsplan og business case har rigtigt mange svært ved at forstå og skelne imellem. Der er rigtigt meget begrebsforvirring indenfor strategi. Jeg har i min lille bog forsøgt at sætte begreberne på plads.

Strategiværktøjerne er mange. De klassiske er SWOT-analysen, Michael Porters 5-forces og de tre generiske strategier. Senere er blue ocean strategy kommet til verden. Det handler i bund og grund om nye værktøjer til udvikling af en niche eller differentieringsstrategi, så virksomhederne kan slippe af med den hårde konkurrence i ”det røde ocean”.

Verdens førende professor indenfor strategi og forretningsmodeller er efter min opfattelse Alexander Osterwalder, som med sin ”Business Model Canvas” på én slide kan forklare en virksomheds strategi og forretningsmodel.

Det er nyskabende, at man nu kan udarbejde en strategi og forretningsplan på én slide og derved kommunikere til medarbejdere og samarbejdspartnere på en enkelt og præcis måde. Osterwalder kan man møde på European Business Forum til september i Odense.

Endeligt skal virksomhedens strategi og forretningsmodel implementeres. Det gøres bl.a. gennem lederskab, management og virksomhedskultur. Peter Drucker udtrykte det således: »Culture eats strategy for breakfast«. Med den rette kultur kan en virksomhed nok klare sig uden en strategi. En strategi vil næppe kunne lykkes, hvis kulturen i en virksomhed er forkert.

Lederskab er den personlige del af lederrollen. Det handler om lederens adfærd, instruktioner og attitude. ”Walk the talk” er et vigtigt begreb for en leder. Lederen skal være en god rollemodel.

Endeligt er management den ”ikke-personlige” del af ledelsen. Det handler f.eks. om at etablere et værdigrundlag, politikker og procedurer. I en moderne virksomhed er trenden gået mod værdibaseret ledelse og tillid til medarbejderne. På den måde bliver antallet af politikker og procedurer mindre.

De nye ledelsesteorier er med til at give en struktureret forståelse af en kompleks omverden og virksomhedens interne forhold. Nye tanker og inspiration fra de bedste tænkere i verden skaber nye muligheder for øget vækst og overskud i dansk og europæisk erhvervsliv.

I den kommende tid vil du kunne finde en strøm af disse tanker fra verdens førende managementeksperter her på siden. Men allerede nu kan du som bruger af FINANS få 10 pct. rabat på tilmelding til den store, internationale ledelseskonference European Business Forum, der afholdes den 25. og 26. september i Odense. Her kan du møde adskillige ikoner indenfor moderne erhvervstænkning.

Læs mere om konferencen og tilmeld dig her www.thinkers50europe.com – anfør din rabatkode finans10 for at få dine 10 pct. rabat på prisen.

Få desuden en introduktion til en stribe af tidens vigtigste ledelsesprincipper og -værktøjer ved at downloade den nye og let tilgængelige bog, The Building Blocks of Business Thinking.

BRANCHENYT
Læs også