Flere ledere søger hjælp til at trives
Antallet af henvendelser om lederes trivselsudfordringer vil være fordoblet i slutningen af 2019 i forhold til 2017, forventer fagorganisationen Lederne.
Flere og flere ledere søger hjælp, når de oplever udfordringer med trivslen på arbejdspladsen.
Det forventes, at antallet af henvendelser om trivselsspørgsmål vil være vokset med 111 pct. i slutningen af 2019, mens henvendelserne omkring stress vil være steget med 38 pct. i forhold til 2017.
Det viser en opgørelse, som fagorganisationen Lederne har foretaget.


