Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Lønkløften mellem topchef og medarbejdere er blevet dybere - Danmark er forrest i Norden

Forskellen mellem den gennemsnitlige medarbejder og topchefens løn stikker af i Danmark. Billedet er helt anderledes i f.eks. Norge og Sverige.

Ansvarets Pris
Der kan være meget stor forskel på antallet af cifre på topchefens lønseddel og den menige medarbejders. Foto: Thomas Borberg Foto: Thomas Borberg

Lønforskellen i de store børsnoterede danske selskaber er på få år vokset markant.

I en håndfuld selskaber har topchefen fordoblet afstanden til den almindelige medarbejder, viser en ny analyse fra investeringsbanken Carnegie.

Her fremgår det, at chefens lønpakke i den danske børselite i 2018 i gennemsnit lå 45 gange over medarbejdernes løn mod 25 gange for fem år siden.

»Vi har intet imod gode lønninger til dygtige topchefer, men topcheflønningerne er steget meget de seneste 10-20 år,« siger Anders Schelde, investeringsdirektør hos MP Pension.

Ifølge analysen fra Carnegie er lønforskellen i Danmark helt i top i Norden. Sverige er blevet overhalet indenfor de seneste fem år, og der er lagt kraftig afstand til især Norge, hvor en direktør i et børsnoteret selskab i gennemsnit tjener 11 gange mere end en ansat.

Analysen tager udgangspunkt i de børsnoterede selskaber, som Carnegie analyserer, og en sammenligning på tværs af grænserne er derfor ikke helt entydig. Det skyldes ikke mindst, at der er en sammenhæng mellem markedsværdi og løn til topchefen, og de danske selskaber er i snit mere værd end deres nordiske kolleger.

Desuden har Danmark flere store selskaber med mange ufaglærte ansatte i lavtlønslande - bl.a. DSV og ISS.

»Vi har nogle selskaber, der bare stikker ud, når det handler om aflønningen til CEO’en i forhold til den gennemsnitlige medarbejder,« siger Niels Leth, analysechef i Carnegie.

Selskaberne skal være meget opmærksomme på, at på samfundsniveau underminerer det de private selskabers licence to operate, hvis de overbetaler topledelsen.

Anders Schelde, investeringsdirektør i MP Pension

Ifølge en undersøgelse fra advokathuset Gorrissen Federspiel havde en topchef i en C25-virksomhed i gennemsnit en lønpakke på 20,3 mio. kr. i 2018 - en stigning på 11 pct. på to år.

Topchefens lønpakke består typisk af en fast løn og forskellige bonusordninger, der ofte er hængt op på selskabets performance og kursudvikling.

I 2018 steg den gennemsnitlige kontantbonus 32 pct. i forhold til 2016, mens den aktiebaserede løn voksede med 46 pct. Den store stigning skyldes specielt nogle få virksomheder.

»Den generelle udvikling er faktisk ikke specielt vild, men afspejler blandt andet det forhold, at virksomhederne vokser i størrelse. Men der er enkelte outliers (virksomheder, der skiller sig markant ud, red.),« siger Ken Bechmann, professor ved CBS.

Jeg tror også, at vi vil se flere selskaber lægge loft over, hvor store de langsigtede incitamentsprogrammer kan blive.

Niels Leth, aktieanalysechef i Carnegie.

Pensionskassen ATP stemte sidste år imod aflønningen til Carlsbergs ledelse på selskabets generalforsamling, mens MP Pension har enten stemt imod eller talt imod aflønningen i både Carlsberg, Ambu og Genmab, der alle har givet store bonusser.

»Selskaberne skal være meget opmærksomme på, at på samfundsniveau underminerer det de private selskabers licence to operate, hvis de overbetaler topledelsen,« siger Anders Schelde, investeringsdirektør i MP Pension.

Ifølge Niels Leth fra Carnegie har flere selskaber inden for de seneste 6-10 måneder lagt et loft over deres bonusprogrammer, og den tendens forventer han vil fortsætte.

Bestyrelsesveteranen Vagn Sørensen, formand for FLSmidth, mener, at det sender et stærkt negativt signal både indadtil og udadtil, hvis en bestyrelse overbetaler topchefen, fordi alle selskaber bør være så effektive som muligt.

Men han mener ikke, at lønningerne blandt topchefer generelt er stukket af.

»Ansvaret og erhvervsrisikoen er blevet større, og topchefer bliver kortere og kortere tid i jobbet. Der er et enormt pres, og der er ikke ret meget beskyttelse,« siger Vagn Sørensen.

BRANCHENYT
Læs også