Karriere

En dansk strisser med ar i panden trådte ind ad døren og ændrede Jussi Adler-Olsens liv

Jussi Adler-Olsen er krimibranchens Fætter Højben, som har slået alle rekorder med sine bøger om Afdeling Q. Bag succesen ligger stædighed, hårdt arbejde og en lille smule held. Nu udkommer den niende bog i serien, og dermed nærmer afslutningen sig på en forlagshistorie uden sidestykke. Journalist Jonas Langvad Nilsson har fulgt Jussi Adler-Olsen i fem år for at skrive en biografi og portrætterer her forfatteren, forretningsmanden og antennemennesket, der var snublende tæt på at opgive forfatterdrømmen, inden den tog fart.

Set med forlagsbriller var Jussi Adler-Olsens ambitioner usædvanlige. Det svarede til at spille med i et par serie 7-kampe og så beslutte sig for at gå efter en plads på fodboldlandsholdet. Nu er han klar med den niende bog af de planlagte 10 romaner i serien om Afdeling Q. Den hedder "Natrium Chlorid". Natriumchlorid, også kaldet salt, symboliserer venskab, tro og loyalitet. I moderate mængder renser og konserverer salt, men for meget salt kan dræbe. Jussi og Hanne Adler-Olsen. Jussi og Hanne Adler-Olsen. Forfatter Jussi Adler-Olsen har skrevet den niende bog af de planlagte ti romaner i serien om Afdeling Q. Den hedder "Natrium Chlorid" (salt), og derfor er han fotograferet på Frederiksbergs Kommunes lager af vejsalt. Foto: Stine Bidstrup Forfatter Jussi Adler-Olsen har skrevet den niende bog af de planlagte ti romaner i serien om Afdeling Q. Den hedder "Natrium Chlorid" (salt), og derfor er han fotograferet på Frederiksbergs Kommunes lager af vejsalt. Foto: Stine Bidstrup Forfatter Jussi Adler-Olsen har skrevet den niende bog af de planlagte ti romaner i serien om Afdeling Q. Den hedder "Natrium Chlorid" (salt), og derfor er han fotograferet på Frederiksbergs Kommunes lager af vejsalt. Foto: Stine Bidstrup

Jussi Adler-Olsen havde nået grænsen for, hvad han kunne kapere. Det var en eftermiddag i oktober 2011, og han stod på kanten af et internationalt gennembrud. Han var inviteret med til bogmessen i Frankfurt for at promovere ”Flaskepost fra P”, den tredje bog i serien om vicekriminalkommissær Carl Mørck og hans to medhjælpere, Assad og Rose, fra Afdeling Q.

Bogen, der på tysk havde fået titlen ”Erlösung”, indbragte Adler-Olsen prisen som årets krimiforfatter i Tyskland, og på den ugelange bogmesse hang meterhøje plakater af den danske forfatter. Tyske journalister stod i kø for at møde manden, der havde sat skub i en ny nordisk krimibølge. Danskerens romaner beskrev en ondskab og brutalitet, der lå langt fra tyskernes billede af Danmark som en fredelig skandinavisk velfærdsstat. ..

Læs også