- For abonnenter
Danskernes doktor Corona kalder epidemien en trykprøve af samfundet
Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, erkender, at han tog grundigt fejl af coronaepidemien i starten af 2020, og at der var kaos med de mange vaccinationsgrupper. Coronahåndteringen har haft sine bump undervejs, men Brostrøm mener overordnet, at Danmark er kommet godt gennem krisen – bedre end så mange andre lande. Og nu ser han frem til til at blive et mere ukendt ansigt igen.
Selv om smittekurven er knækket, og danskerne igen kan leve et normalt liv og gå på job, i skole og i teatret eller biografen, bliver Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, stadig standset på gaden.
Han er om nogen blevet danskernes doktor Corona og myndighedernes ansigt på indsatsen, og han har heller ikke sparet sit kontrafej, når det handler om at optræde i informationsvideoer for at minde unge om at overholde retningslinjerne eller vise, hvordan man iklæder sig et mundbind, optræde på utallige pressemøder eller gå forrest med vaccinationsnålen.
Helt overordnet tøver Brostrøm ikke med at kalde coronakrisen en trykprøve af det danske samfund. En trykprøve, der har udstillet både styrker og svagheder.
Jeg vil nødig være for selvfed og kålhøgen, men når jeg træffer udenlandske kolleger, f.eks. som medlem af WHO’s bestyrelse, er der stor respekt for – måske ligefrem misundelse over – hvor godt vi har klaret os i Danmark.
Hvilke tre ting lykkedes det Danmark bedst under pandemien?
»Som det første vil jeg ubetinget udnævne den