Karriere

Virksomheder skrotter forebyggelse mod corona

Blot hver fjerde danske virksomhed holder nu fast i de høje foranstaltninger med bl.a. afstandskrav og øget hygiejne, som de havde indført under pandemien.

Artiklens øverste billede
Thomas Bay er chief of staff i fintech-selskabet Lunar, som er blandt de tre fjerdedele af de danske virksomheder, der har løftet nogle af de forebyggende coronaforanstaltninger, men ikke alle. Foto: PR

Hukommelsen i erhvervslivet lader til at være kort, når det gælder corona. Tusindvis af ansatte var for blot få måneder siden sendt hjem. Nu holder kun hver fjerde virksomhed fast i de høje hygiejnekrav fra tiden under pandemien. F.eks. tillader mange arbejdspladser nu ansatte at møde ind med en forkølelse.

Desuden har næsten hver 10. virksomhed fjernet samtlige foranstaltninger som f.eks. spritdispensere og øget fokus på rengøring af overflader som tastaturer, dørhåndtag og elevatorknapper. Det viser en rundspørge, som Userneeds har foretaget for organisationen Business Danmark, hvis medlemmer i høj grad er sælgere.

Et repræsentativt udsnit af 1.200 personer har svaret på spørgsmålene i undersøgelsen.

At blot en fjerdedel af virksomhederne tilsyneladende holder fast i de øgede hygiejnekrav kommer bag på adm. direktør i Business Danmark Martin Kildgaard Nielsen.

»Det overrasker mig lidt, og jeg vil gerne komme med et opråb: Man behøver ikke at fastholde alle coronakrav i al evighed, men gerne småting som dispensere og øget hygiejne. Dem kan jeg ikke se en grund til, at virksomhederne lægger fra sig,« siger Martin Kildgaard Nielsen.

Den helt store aha-oplevelse har for ham været, hvordan der blev langt færre tilfælde af influenza og andre smitsomme sygdomme i tiden med lockdown.

»Selv om corona nu er bag os, er der gode vaner, som man kan tage med, og som vil kunne ses på bundlinjen gennem et lavere sygefravær. Besværet ved at opretholde kravene kan opvejes i kroner og ører ved mindre fravær,« siger Martin Kildgaard Nielsen.

ISS Danmark er den største udbyder af facility services – som f.eks. rengøring og drift af kantiner – i Danmark. Ledelsen har derfor en god fornemmelse af tendenserne i arbejdslivet i landets virksomheder.

Henrik Tornager er business unit director i ISS for det forretningsben, som har med serviceydelser for bl.a. kontorvirksomheder at gøre. Han genkender billedet af, at kun et mindretal af virksomhederne fastholder de høje rengøringskrav.

»Under covid 19-pandemien gik virksomhederne fra i høj grad at få gjort rent om natten til også at få en omfattende dagrengøring. Nu er rengøringsservicen for hele arbejdsdagen, som vi så under pandemien, reduceret. Vi ser et behov for lettere soignering som f.eks. rengøring af elevatorknapper i løbet af dagtimerne, og det er kommet for at blive,« siger Henrik Tornager.

Med hans ord er mindre indsatser som håndsprit på bordene forblevet en del af dagligdagen i landets virksomheder efter coronapandemien, mens større tiltag som afstandsmærker på gulve generelt er væk.

Thomas Bay er chief of staff i fintech-selskabet Lunar. Han oplyser, at selskabets medarbejdere nu oplever løsere rammer end under pandemien, men at visse foranstaltninger fortsætter.

»Vi er gået væk fra portionsanretninger af maden i kantinen, men håndspritten kommer nok aldrig til at forlade os. Det bliver en del af hverdagen hos os fremover. Folk benytter sig af det – er der f.eks. gæster, spritter man af, før man giver hånd,« siger Thomas Bay.

Mens pandemien stod på herhjemme, sprittede Lunars rengøringsfolk overflader, dørhåndtag mm. af to gange dagligt. Den praksis er nu ophørt. Dermed kan man placere Lunar blandt de tre fjerdedele af danske virksomheder, som har skruet ned for coronaforanstaltningerne uden at fjerne dem helt.

For nylig skrev Finans, at medarbejderne er vendt hurtigere tilbage til kontorerne end ventet. ISS var kilden til de tal, som stammer fra selskabets såkaldte Pulse-undersøgelse. En analyse der udarbejdes jævnligt blandt cirka 1 mio. arbejdstagere verden over og giver indsigt i arbejdslivet. Undersøgelsen tages alvorligt i ISS, der via sine forretningsydelser påvirkes økonomisk af, hvordan folk arbejder: Hjemmefra eller på kontoret.

Business Danmarks adm. direktør tror, at fleksibilitet i arbejdslivet – at man ikke skal være hjemme eller skal være på kontoret – er en gulerod for at fastholde folk.

»Kodeordet er fleksibilitet – at man finder en kombination, der passer både ansatte og arbejdsgivere,« siger Martin Kildgaard Nielsen.

Han vurderer, at man nu i højere grad ser folk blive hjemme fra arbejde, når de er syge.

»At fastholde den praksis på langt sigt kræver, at ledelsen rusker op i det engang i mellem fremover,« siger han.

En anden pointe i undersøgelsen fra Userneeds og Business Danmark er, at en ud af fire personer i dag frygter at blive smittet med covid-19 – uanset om man er vaccineret eller ej.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.