Fortsæt til indhold

Jobsøgere forsøges franarret følsomme oplysninger af it-svindlere

Et stigende antal falske jobopslag florerer i jobgrupper på sociale medier som Facebook. Svindlernes mål er at narre kontonumre eller lignende følsomme oplysninger ud af jobsøgende.

Medstifter af Jobsqd Linda Eva Justenborg Sonnichsen bruger to timer af sin arbejdsdag på at rydde op i falske profiler. Det gjorde hun langtfra for bare et år siden. Foto: Privat
Karriere

It-kriminelle forsøger i stigende grad at narre personfølsomme oplysninger fra jobsøgende danskere.

I løbet af 2023 har Randstads ansatte således brugt mere og mere tid på at tage imod henvendelser fra jobsøgende om at få fjernet fupannoncer, hvor det internationale rekrutteringsfirmas navn misbruges.

ManpowerGroups danske afdeling genkender udfordringen med mange falske jobopslag, som skal forestille at være slået op af afdelingen. Country manager Heidi Rubæk oplever ligeledes, at det er et tiltagende problem.

I det danskejede bureau Jobsqd, der formidler job på tværs af landegrænser, bruger medstifter Linda Eva Justenborg Sonnichsen nu to timer af sin arbejdsdag på at rydde op i falske profiler.

»Der er virkelig mange scam-profiler, som tilbyder job. Det er blevet meget værre i løbet af det seneste halve år. Jeg ser mange flere personer i vores jobgrupper, som brokker sig, og tidligere plejede jeg langtfra at bruge så meget tid på at sortere i profiler,« siger hun.

Via Jobsqd administrerer hun bl.a. Facebook-gruppen ”Job i København”.

Svindlernes formål med at tilknytte sig navnet på et velrenommeret globalt selskab som Randstad er at få annoncerne til at fremstå lødige.

Når kontakt og tillid er skabt, forsøger den kriminelle ifølge Randstad at lokke så mange data som muligt ud af sit offer. Det kan være et CPR-nummer eller et kontonummer at »udbetale løn til«, som det kan hedde sig.

Nogle gange beder den kriminelle den jobsøgende om at overføre penge til udgifter i forbindelse med ansættelsen.

I de fleste tilfælde forsøger svindleren at få offeret til at kommunikere via krypterede tjenester som Signal eller WhatsApp, hvor kommunikationen og kriminaliteten er svær at spore.

»Vores måde at håndtere det på er ved at kontakte de jobannonceudbydere – eller portaladministratorer – som har jobannoncerne åbne og beder om at få disse lukket omgående,« skriver Heidi Rubæk i en mail til Finans.

I Jobsqd undrede Linda Eva Justenborg Sonnichsen sig først over, hvad personerne bag de falske jobprofiler fik ud af at bruge tid på at lægge fupannoncer ud på bl.a. Jobsqd’s Facebook-gruppe.

»Nu kan jeg se, at det drejer sig om data. Jeg er selv ofte i tvivl om, hvem der er reelle, for svindlerne er blevet dygtigere. Derfor har jeg sat et regelsæt op i vores gruppe om, at man skal skrive et jobopslag på dansk, og der skal være et billede på profilen,« siger Linda Eva Justenborg Sonnichsen.

Hun er medstifter af bureauet, som har 40 ansatte rundt om i Europa og formidler stillinger til især yngre mennesker i lande som Spanien og Grækenland. Det kan være folk, der underholder børn på store feriehoteller, men det er også sælgere i tungere stillinger i f.eks. en virksomhed som Stokke i tyske Stuttgart.

Problematikken er ifølge Mads Fridthjof, som er marketing- og kommunikationsansvarlig i Randstad, i særlig grad fremherskende og tiltagende i jobgrupper på Facebook.

Han understreger, at den slags grupper kan være en rigtig god måde for virksomheder og jobsøgende at skabe kontakt, og at langtfra alle er ude på at snyde. Men brodne kar bliver der altså flere og flere af.

»Det er frygteligt at henvende sig på den måde til folk, hvoraf nogle har desperat brug for et job. Det skaber en kæmpe frustration blandt grupper af mennesker, som i forvejen står i et svært jobmarked,« siger Mads Fridthjof.

Ifølge ham misbruger de it-kriminelle en udvikling, som går i retning af, at der opstår flere og flere måder at komme i dialog om job på.

Tidligere tog jobsøgningen udgangspunkt i et stillingsopslag fra velrenommerede jobportaler eller i avisen. Nu er jobsøgning ofte mindre »procestung« og foregår bl.a. også på sociale medier, hvor dialogen hurtigt bliver direkte mellem arbejdsgiver og kandidat.

Han råder jobsøgende til at holde sig langt væk fra et jobopslag, hvis de tvivler på dets ægthed.

»Er man det mindste i tvivl, bør man altid ringe til en virksomheds hovednummer for at få bekræftet opslaget, hvis man har ansøgt. Og optræder ord som ”dagsløn”, som danske arbejdsgivere aldrig benytter, eller er opslaget skrevet på et dårligt dansk eller engelsk, bør man være opmærksom,« siger han.

På Facebook findes snesevis af jobgrupper, hvor man som arbejdsgiver kan slå et ledigt job op. Mange af dem er lokale og kan hedde f.eks. ”Job i Midt-, Vest- og Østjylland”.

Nogle grupper har få tusinde medlemmer. Andre har som ”Job i København” 63.000. Visse landsdækkende jobgrupper har 100.000 medlemmer.

Det er i disse grupper, at svindlere ifølge Randstad dagligt lægger nye fupannoncer op, som skal lokke jobsøgende til at indsende følsomme, personlige oplysninger eller penge. Ofte er de falske jobopslag kun tilgængelige i få timer, inden de bliver taget ned. Det gør det svært for Randstad at forsøge at spore, hvem der prøver at snyde bl.a. ledige mennesker.

»Vi har flere eksempler på jobsøgende, som har indledt samtaler med svindlerne, men vi har ikke konkret kendskab til personer, som er blevet svindlet,« siger Mads Fridthjof.

Dokumentation: Herover ses et eksempel på en falsk jobannonce slået op i en jobgruppe på Facebook. Kilde: Randstad

Men eftersom man ifølge ham også ser falske sponsorerede jobannoncer, som svindlerne må formodes at have betalt sociale medier for, tyder noget på, at nogen må hoppe i fælden og have udleveret følsomme private oplysninger til it-svindlerne.

Ifølge Linda Eva Justenborg Sonnichsen fra Jobsqd får hun sjældent den nødvendige hjælp fra Meta – selskabet bag Facebook – når hun beder om hjælp til at få luget ud i de falske profiler.

»De lader ikke til at have ressourcerne. Desuden foretager de så mange opdateringer, at jeg næsten kan begynde forfra, hver gang jeg har sat filtre på i vores grupper for at frasortere nogle,« siger hun i telefonen fra Sydfrankrig, hvor hun bor for tiden.

Finans har sendt en forespørgsel til Meta om, hvorvidt selskabet bag Facebook også oplever flere falske jobopslag, og hvad man eventuelt gør for at løse problematikken. Ved artiklens deadline var der endnu ikke kommet et svar.

Meta afskedigede i juni sin danske landechef i forbindelse med større omstruktureringer. Den stilling og mange andre i Danmark blev nedlagt, hvilket ifølge mediet Markedsføring kan gøre det sværere at komme i kontakt med Facebook, hvis man støder på problemer med f.eks. annoncer.

Artiklens emner
Cyberkriminalitet
Svindel