Sandheden om Amazon.coms stifter er ubehagelig
Jeff Bezos siger om sig selv, at han er kundeorienteret, tænker langsigtet og er oprigtig glad for at opfinde. Hans egne ansatte tegner et billede af en usympatisk topleder, der kun forfremmer jasigere.
Lad os skrue tiden tilbage til 1997. Palm Pilot – den banebrydende personlige digitale assistent – er lige blevet lanceret, og mobiltelefonerne er hastigt ved at udvikle sig til elegante apparater, der nemt kan glide ned i jakkelommen. Blandt it-nørder og læseheste går snakken om, at det måske snart er muligt at opfinde en computer til at læse digitale bøger. Der kom imidlertid til at gå 10 år, før Amazon i 2007 lancerede den første e bogslæser Kindle.
Bogen ”Amazon.com” – historien om iværksætteren Jeff Bezos og hans plan om at etablere en e-butik, der har alt – er nu oversat til dansk. Den har mange aha-beskrivelser om den teknologiske udvikling.
I Danmark er Amazon mest kendt som en boghandel på nettet, hvor man kan bestille såvel fysiske bøger som e-bøger; men Amazon er den ultimative butik, der sælger alt og leverer lynhurtigt. I løbet af 20 år er den blevet verdens største onlinebutik. Jeff Bezos har bygget forretningen op fra bunden, og virksomheden beskæftiger i dag 90.000 mennesker på verdensplan. Bogen er skrevet af den amerikanske erhvervsjournalist Brad Stone. Han tegner bestemt ikke noget sympatisk billede af Amazons grundlægger. Bezos beskrives som et menneske, der mangler empati. Han behandler medarbejderne som en ressource, der kan undværes, og han overser ofte deres bidrag til virksomheden. Den manglende empati er måske årsagen til, at han kan træffe hyperrationelle beslutninger uden hensyn til følelser. Hans væremåde har skaffet ham uvenner; men fordi han er sikker i sine forretningsmæssige bedømmelser og i løbet af kun to årtier har opbygget så stor en forretning, står der respekt om ham, skriver Brad Stone.
Forfatteren fortæller også, at der internt i Amazon florerer en betegnelse ”Jeff-botter” om de chefer, som får lov til at implementere Jeff Bezos bedste ideer. Jeff-botterne taler som chefen, har taget hans forretningsprincipper til sig og stiller ikke kritiske spørgsmål.
Et enormt galleri af personer bliver rullet ud – indimellem rigeligt detaljeret beskrevet uden perspektiv – bogen er flere steder langtrukken. Hovedpersonen, Jeff Bezos, er heller ikke tilstrækkelig nuanceret beskrevet. Det lykkes ikke forfatteren at fremmane en Jeff Bezos, der fascinerer. Bezos resultater er dybt imponerende, men forfatteren har ikke tag om Jeff Bezos. Vi kommer ikke dybt nok til at forstå, hvad det særlige ved ham er. Jeff Bezos beskrives som lynende intelligent, en klassisk virksomhedsgrundlægger, der forstår samtlige detaljer og går mere op i det end nogen anden. Han er temmelig ligeglad med, hvad andre synes. Han er en ihærdig problemknuser, han er besat af at yde god service til kunderne, og han ønsker at rykke grænserne for videnskaben og revolutionere medierne.
Flere steder i bogen nævnes Kodak som en virksomhed, der flere gange var foran med opfindelser, men som ikke turde sætte dem i værk. F.eks. havde Kodak opfundet det digitale kamera før andre, men på grund af frygten for, at det digitale skulle udkonkurrere det analoge kamera, satte Kodak aldrig produktionen af det digitale kamera i gang. Resultatet er, at virksomheden Kodak blev til en skygge af sig selv. Jeff Bezos og Amazon har den stik modsatte strategi. Virksomheden sætter gerne nye opfindelser i værk, også selv om de kan være en trussel for den eksisterende forretning. For som Jeff Bezos siger: »Vi er oprigtig glade for at opfinde.«
