Fortsæt til indhold

Mantoni: John lærte mig om bagsiden af medaljen

Hvad inspirerer landets topledere? Finans har spurgt en række markante danske erhvervsprofiler, om de har oplevet et særligt øjeblik, der har påvirket deres karriere og den måde, de leder på. Her er Tue Mantonis svar.

Tue Mantoni, B&O, er inspireret af sin tidligere chef i den britiske motorcykelproducent Triumph.
Karriere

Tue Mantoni er topchef i Bang & Olufsen med en fortid i både McKinsey og den britiske motorcykelproducent Triumph. For ham handler god ledelse om at opføre sig ordentligt.

Har du haft en leder, som er blevet en rollemodel for dig?

»Ejeren af Triumph Motorcycles, John Bloor, som var min chef, da jeg som 30-årig blev adm. direktør for selskabet. Han kom fra trange kår, arbejdede sig op og er i dag en succesfuld entreprenør i England.«

Er der et magisk øjeblik, hvor du kan huske, at han eller en anden leder har gjort en positiv forskel?

»John Bloor sagde engang noget til mig, som gjorde dybt indtryk: »The higher the monkey climbs in the tree, the more people can see its ass«. Hans pointe var, at når man opnår succes og bliver mere synlig, vil der være masser af folk, som vil forsøge at se på bagsiden af medaljen og finde ens svagheder. Så man skal altid kunne se sig selv i øjnene, gøre sit allerbedste og holde sin sti ren.«

Har det påvirket den måde du leder selv?

»Det lever jeg efter i dag.«

Artiklens emner