Bosse: Glemmer aldrig den tillid, Carl Erik viste mig
Hvad inspirerer landets topledere? Finans har spurgt en række markante danske erhvervsprofiler, om de har oplevet et særligt øjeblik, der har påvirket deres karriere og den måde, de leder på. Her er Stine Bosses svar.
For Stine Bosse, tidligere topchef i Tryg og nuværende medlem i en række bestyrelser heriblandt TDC og BankNordik, handler god ledelse om at være sig selv.
Har du haft en leder, som er blevet en rollemodel for dig?
»Der er to personer. Den ene er Steen Rode, der var direktør i Tryg, da jeg blev ansat. Den anden er Mads Øvlisen, der er tidligere topchef i Novo Nordisk. De er på alder med hinanden og står begge for det, jeg senere har skrevet en bog om, nemlig balance i ledelse. At man ikke kun er aktionærdrevet, men også holder øje med medarbejdere og først og fremmest kunderne.«
Er der et magisk øjeblik, hvor du kan huske, at en leder gjorde en positiv forskel?
»Da jeg første gang blev leder på et relativt højt niveau i Tryg, var jeg 28 år. Den tillid, som jeg blev vist af min daværende chef Carl Erik (Lindahl, red.) glemmer jeg aldrig. I vores forudgående samtale bad jeg ham om én ting. Han troede, det handlede om lønkrav, men det handlede om, at jeg ville have lov at komme til ham, når der var noget, jeg ikke kunne finde ud af. Det løfte holdt han, selvom det må have været nogle pudsige spørgsmål, jeg kom med.«
Har det betydet noget for den måde, du selv leder på i dag?
»Ja. Jeg har givet folk chancer, hvor de har været ved at falde ned af stolen. Da jeg forfremmede en tidligere direktionskollega i Tryg, Birgitte Kartman (tidligere koncerndirektør i Tryg, nu underdirektør i ATP, red.), tror jeg, at hun blev overrasket. Men selvom hun først ikke selv var overbevist, så svigtede hun aldrig i sin loyalitet over for virksomheden, opgaven eller mig.«
Kan du omvendt huske et tilfælde af dårlig ledelse, som du har lært noget af?
»I tiden efter Tryg havde købt Baltica var det velkendt, at der var spændinger i direktionen. Der gik et rygte om, at man havde brugt fem direktionsmøder på at diskutere, hvilke titler der skulle stå på visitkortene. Det var måske en vandrehistorie, men det udtrykte noget, som man skal være meget opmærksom på, når man er topleder: Man spiller med publikum på. Det skal man leve med og forstå. Det gjorde man ikke dengang i Tryg.«
