Karriere

Hr-chef: Linkedin overhaler headhunterne indenom

Inden for det seneste halve år har Kombits hr-chef hyret 20 nye medarbejdere. I samtlige tilfælde var det sociale medie Linkedin en del af rekrutteringen.

Artiklens øverste billede
Foto: Kombit

Spørger man Christina Bornhøft, så bliver det fremover sjældent, at der lander en god gammeldags skriftlig ansøgning med et cv vedhæftet på hendes bord.

Et jobopslag med lang svartid, en række af samtaler eller en lang ansættelsesproces med en headhunter giver ofte en samlet rekrutteringstid på over flere måneder. Det er alt for langsommeligt for en ny, mere digital og kritisk generation, mener hr-chefen i it-virksomheden Kombit.

»It-specialister er en kritisk målgruppe, som allerede får rigtig mange henvendelser fra headhuntere også omkring stillinger, de ikke er interesserede i. Det betyder, at vi er nødt til at tænke anderledes og vække deres interesse på en ny måde,« siger Christina Bornhøft.

Inden for det seneste halve år har hun været med til at ansætte 20 nye medarbejdere. Og i samtlige af tilfældene var det sociale medie Linkedin en stor del af processen.

It-specialister er en kritisk målgruppe, som allerede får rigtig mange henvendelser fra headhuntere også omkring stillinger, de ikke er interesserede i. Det betyder, at vi er nødt til at tænke anderledes og vække deres interesse på en ny måde.

Christina Bornhøft, HR-chef, Kombit

Både Linkedin og andre sociale medier er for Kombit blevet et vigtigt våben i kampen om talenterne i it-kategorien, mens hun forudser, at headhuntere ligefrem kan gå hen og blive overflødige.

»Jobmarkedet er lidt mættet af headhuntere. Jeg hører tit, hvordan it-konsulenter og it-arkitekter får rigtig mange henvendelser gennem Linkedin. For mange endda. Ansvaret og friheden til at vælge den næste arbejdsplads ønsker vi flytter over på ansøgeren. Og så er det ellers virksomhedens opgave at gøre sig lækker og interessant for de kommende medarbejdere,« mener hun.

Ifølge en undersøgelse fra Ballisager bruger hver anden virksomhed Linkedin som en rekrutteringskanal. For tre år siden var det 3 pct. I netop it- og konsulentbranchen er Linkedin ligefrem mere benyttet end almindelige opslåede stillinger.

Ifølge Christina Bornhøft er der dog mange, der stadig tænker for traditionelt og mest af alt bruger Linkedin som et sted at poste et jobopslag.

»Men i virkeligheden er det bare et alternativ til jobdatabaserne som ex. Jobindex, hvis de bruger det sådan,« siger hun.

Når hun leder efter en særlig profil, er hendes strategi i stedet at undersøge, hvilke grupper vedkommende er med i på Linkedin. Herefter beder hun Kombit-medarbejdere være ambassadører og lader dem dele artikler såvel som jobopslag i netop de grupper.

»På den måde er det de rigtige kandidater, vi får fat i. Vi får endda vækket interessen hos nogen, som ikke er akut jobsøgende, men som bliver interesseret i os, mens de har paraderne nede,« forklarer Christina Bornhøft og understreger, at omkostningen til at gå mere digitalt ikke er en stigning, men »en omfordeling af de midler som man normalt anvender til henholdsvis jobportaler eller headhuntere.«

Personlig kontakt er stadig det vigtigste, og det er der ikke noget, der kommer til slå. Vi tror på, at de sociale medier kommer til at eksistere side om side med traditionel annoncering.

Kaare Danielsen, adm. direktør, Jobindex

Kombit har også eksperimenteret med at lave jobopslag på film, som virksomheden har delt både på Linkedin, Facebook og Twitter. Det gav bonus.

»En almindelig rekruttering tager som udgangspunkt to måneder, og headhuntere vil sige tre til seks måneder. Vi lagde filmen op for 14 dage siden, og i de første dage fik vi 10 henvendelser om dagen. Ugen efter havde halvdelen været inde til en kop kaffe, og nu står vi med fire virkelig stærke kandidater til anden samtale. Målet er, at vi løser rekrutteringer på kortere tid,« siger Christina Bonhøft.

Selvom Linkedin og andre sociale medier vinder frem, er de klassiske jobopslag ifølge undersøgelsen fra Ballisager langt fra blevet udspillet. Halvdelen af alle ansættelser begynder stadig med en opslået stilling.

I Jobindex vedkender adm. direktør Kaare Danielsen, at både Linkedin og de øvrige sociale medier vinder frem, når virksomheder skal rekruttere. Men han fastholder, at de traditionelle jobopslag også fremover vil have deres klare berettigelse.

»Mange bruger Linkedin til at holde styr på et netværk eller til research om en kandidat, men personlig kontakt er stadig det vigtigste, og det er der ikke noget, der kommer til slå. Vi tror på, at de sociale medier kommer til at eksistere side om side med traditionel annoncering,« siger han.

Han mener, at Linkedin først og fremmest er et godt middel til research ikke mindst for headhuntere.

»Det er jo et fantastisk værktøj for headhuntere ikke mindst, når de skal finde specialister. Men det er ikke Linkedin, der giver dig jobbet. Det er på sin vis verdens største telefonbog, men man er stadig nødt til at ringe folk op,« siger Kaare Danielsen.

HR-chef i Kombit Christina Bornhøft mener, at Linkedin kan forkorte afstanden mellem en ansøger og en virksomhed - og endda gøre headhuntere overflødige. Foto: Kombit

Analysen fra Ballisager fastslår i øvrigt, at Linkedin bruges mest i energibranchen og mindst inden for detail, hotel, restauration og turisme.

Linkedin bruges mere end opslåede stillinger i både it-branchen og undervisnings- og konsulentbranchen.

»Vi får stadig fysiske ansøgninger og cv’er, men vi vil lige så gerne, at folk ringer til os og får en snak, fordi de har læst eller hørt om os. Det vigtigste er, at det er nemt for den enkelte, rigtige kandidat at søge et job hos os,« siger Christina Bornhøft.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.