Tak for 25 gode år: Vi slutter, før de bliver onde

Dette er en kommentar - den udtrykker skribentens holdning.

Jeg er dyb og inderlig modstander af tendensen. Efterhånden fylder promoveringen af journalisterne mere end nyhederne. Det er dog svært at undgå her, men jeg vil prøve at begrænse mig.

Derfor vil jeg interviewe mig selv her i det, der bliver min sidste klumme efter 25 års kærlighedsforhold.

Hvorfor lukker klummen, og er det din egen beslutning?

Fordi jeg har fået mulighed for at opdyrke et helt nyt stofområde. I min alder er det afgørende at udfordre sig selv fremfor at ende som en elpære, der lyser i glimt, inden den går ud. Det er helt min egen beslutning af lukke og slukke efter 25 år. Jeg håber, det sker, mens læserne siger, hvorfor går han fremfor at vente, til de spørger; hvorfor går han ikke?

Hvorfor hedder den egentlig ”JP Investerer”?

Det blev klummen døbt, da den debuterede i 2000. Meningen var at investere i aktier for at demonstrere mekanismerne.

Hvordan synes du selv, det gik?

Jeg vil ikke udtale mig om den konkrete sag, men generelt vil jeg sige, at aktiemarkederne er meget svingende, og at det er svært at ramme rigtigt på kort sigt og med en lille beholdning. Jeg startede med 10.000 kr. Dette blev hævet trinvis til 30.000. Da vi gjorde boet op for en del år siden, stod der faktisk 45.000 kr. på kontoen. Inden du falder i svime, er der tale om et afkast over en periode, hvor det ledende danske aktieindeks OMX C25 er fordoblet i værdi.

Hvad skete der så?

Det giver ingen mening at skrive om aktieinvesteringer hver uge. For jeg lærte hurtigt – og belærer nu læserne om – at aktier er en langsigtet investering, og handler hver uge er idiotisk for nu at sige det ligeud. Det giver langt mere mening at beskæftige sig bredt med privatøkonomi.

Er der sket noget med danskernes forhold til privatøkonomi i løbet af de 25 år?

Ja, for pokker. Der er sket voldsomt meget. Privatøkonomi i dag er langt mere komplekst end for få år siden. Efterhånden har næsten alle danskere en eller flere pensionsordninger. Samtidig har mange friværdier, opsparing i rede penge, aktier og mange andre værdier.

Er der et nøgleord i den udvikling?

Det bliver et langt svar, så du må ikke afbryde!

Jeg tør faktisk ikke andet.

Der er to nøgleord, og de hænger sammen: risiko og kompleksitet. For jo mere kompleks ens økonomi er, desto mere skal man fokusere på risiko. Det er slut med at betragte kontanter, pensioner og friværdi som særskilte elementer. De hører sammen.

Og så er der dukket en helt ny problemstilling op. Især ældre danskere har fået så mange penge på hånden, at de skal begynde at tænke sig om, hvordan de skal bruges. Ikke bare skal de tænke, de skal søge hjælp hos eksperter for at planlægge det, man kan kalde afvikling af formuen.

Det har vist sig, at et ganske stort antal ældre har sparet alt, alt for meget op, når de nærmer sig pensionsalderen. Huset er gældfrit, og pensionsudbetalingerne er så høje, at de får mere udbetalt som pensionister, end da de var på arbejdsmarkedet. Og jeg overdriver ikke.

Erfaringen er, at ældre med stor friværdi ikke kan finde ud af at bruge den. Dermed overfører de den største del af formuen til børnene, der får en stor regning i form af arveafgift. Får man brug for at belåne sin friværdi som pensionist, er det ikke sikkert, at man får lov. Derfor skal det planlægges i god tid inden pensionsalderen.

Det viser sig, at ældre med pensionsopsparinger i højere grad får dem brugt på sig selv. Udbetaling på en ratepension eller en livrente er jo det samme som at få løn, og det giver tryghed.

I så fald dukker en anden problemstilling op. Skal vi bruge likvide midler, før vi trækker på pensionen? Det skal vi. I så fald får vi mere ud af folkepensionen.

Her har banker og pensionsselskaber fået en ekstra og vigtig opgave. Nogle vil kalde det et luksusproblem, men det er lidt for groft, mener jeg. Vi bliver beskattet hårdt, mens vi arbejder, og der skal planlægning til for at undgå store skatteregninger som pensionist eller ved dødsfald.

Når tingene er så komplekse, vil jeg anbefale at gå i dialog med rådgiverne fremfor at sidde tilbagelænet med korslagte arme med den der ”mig skal de ikke tjene på”-attitude. Når det er sagt, så stil krav til rådgiverne. Min erfaring er, at standardløsninger aldrig er de bedste, og det var det aldrig.

Det lyder klogt. Er der andre nye problemstillinger?

Ja da! Igen skal vi fokusere på risiko. Skal du have afdragsfrie F1-lån i boligen og vride risikoskruen helt fast, samtidig med at du bundfisker efter druknende aktier og køber økonomiske instrumenter, hvis navn du ikke kan udtale, og hvis indhold du ikke forstår? Igen: Det handler om risiko og sammensætningen af den totale økonomi. Omvendt. Hvis du har et 20-årigt boliglån med fast rente og i sagens natur afdrag, skal du også gå med livrem, seler og faldskærm, når du investerer? At sætte pengene på en bankkonto er ensbetydende med, at pengene ædes op alene på grund af inflationen.

Har noget overrasket dig?

Udelukkende positivt. Vi danskere er blevet langt mere privatøkonomisk bevidste og handlekraftige.

Jeg synes, du får tårer i øjnene. Vi må hellere slutte nu. Vil du sige noget på falderebet?

En stor og varm tak til mine læsere og Danmarks bedste redaktionssekretær, Jesper Dybro Sørensen. Jeg ved, at jeg har givet inspiration til mange, og det har de været så venlige at fortælle mig. Klummen ville ikke have overlevet i så mange år uden læsernes interesse og engagement. Jeg føler mig virkelig privilegeret og taknemmelig.

Det blev de sidste ord: Tak, fordi jeg kom – og gik.