Søren Linding: Doustdar-strategi smadrer Novos klimaplan
Medicinpriserne er på vej i gulvet, og den danske medicinalkoncern kan kun vokse ved at øge salgsmængderne meget mere, end priserne falder. Uden hidtil usete investeringer kan taberen ikke undgå at blive klimaet.
Dette er en kommentar - den udtrykker skribentens holdning.
Et af de største væksteventyr i dansk erhvervsliv har unægtelig kostet på klimaet. Novo Nordisk er buldret frem med fremkomsten af ny banebrydende medicin mod diabetes og svær overvægt. Den årlige omsætning er mere end fordoblet på få år. Det samme er medicinalkoncernens klimaaftryk, selvom omfanget ikke helt kan dokumenteres på grund af manglende data.



