Niels Lunde: Formueskatten er et etisk svigt af Mette Frederiksen
Landets ejerfamilier er ramt på deres identitet, skriver erhvervskommentator Niels Lunde.
Dette er en kommentar - den udtrykker skribentens holdning.
Robert Uggla, Mærsk kalder forslaget om en formueskat »skadeligt« og iværksætteren Martin Thorborg kalder det »sindssygt«. Mange ejerfamilier og iværksættere er rystede i disse dage.
Det er sjældent, at erhvervslivets ledere reagerer så voldsomt. Nærmest følelsesmæssigt. De er vant til at tænke rationelt, men de er oppe at køre over forslaget om en formueskat.

